Partileder langer ud efter regeringen ovenpå minkafhøringer

Statsminister Mette Frederiksen er åbenbart ikke ansvarlig for noget som helst, konstaterer Alex Vanopslagh tørt

Vanopslagh

”Mette Frederiksen kan ifølge sin egen forklaring slet ikke træffe beslutninger på noget område, hun ikke er minister for, og det er jo næsten dem alle, og kan derfor ikke være ansvarlig for noget som helst – heller ikke for beslutninger taget på et møde, hvor hun selv sidder for bordenden”.

Sådan skriver Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i et indlæg på den systemkritiske hjemmeside Indblik.

Her oplister LA-lederen seks kendsgerninger fra de netop overståede minkafhøringer i granskningskommissionen, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham.

”Afhøringerne i Minkkommissionen er færdige for nu, og det er en god anledning til at tænke lidt over det hele, mens vi venter på den endelige beretning i juni måned. Det har på sin vis været en barsk omgang at følge med i afhøringerne og blive mindet om, at regeringen og myndighederne aflivede et helt erhverv uden lovhjemmel, og at ingen stoppede vanviddet”, lyder det fra Alex Vanopslagh.

Du kan læse hele partilederens indlæg via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top