Tudetosset, lyder det om nye regler – men er det EU’s skyld?

Under alle omstændigheder kaldes det vanvittigt, at dyrlæger fremover skal udskrive mere medicin, end de skønner nødvendigt

eu-flag

”Det er jo tudetosset, at dyrlægerne ikke kan få lov til at bruge deres faglighed, og så bruge mindre medicin, når det er deres faglige vurdering!”

Sådan siger Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen til Landbrugsavisen – ovenpå nyheden om, at der i Danmark bliver indført regler, der vil medføre, at dyrlæger skal udskrive mere medicin, end de skønner nødvendigt.

Reglerne er en følge af implementeringen af en EU-forordning, der blev vedtaget helt tilbage i 2019.

Om de nye regler så også kan bebrejdes EU, er en helt anden sag. Balladen handler nemlig ikke blot om overordnede europæiske regler men – endnu engang – om måden, de bliver implementeret på i Danmark, lyder det fra en anden Venstre-mand, EU-parlamentarikeren Asger Christensen:

”Nu kan vi så konstatere, igen, igen, igen, at andre lande håndterer tingene på en anden måde, end vi gør i Danmark. I Sverige dispenserer man jo fra det. Det må vi også kunne gøre i Danmark. Fødevarestyrelsen må se at komme ud af busken”, siger Asger Christensen.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER.

At nye EU-regler ikke må føre til, at der bliver brugt mere antibiotika end nødvendigt, er fødevareminister Rasmus Prehn (S) i øvrigt helt enig i. Han vil nu tage sagen op med EU’s sundhedskommissær. Læs mere om det i Landbrugsavisens anden artikel om emnet HER.

Effektivt Landbrug har også en glimrende artikel om temaet HER, ligesom avisen sætter spot på en underskriftindsamling HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top