Fødevarekrisen udstiller gødningens store betydning

Landmænd verden over tester, hvor lidt kunstgødning de kan anvende på deres afgrøder uden at ødelægge udbyttet – men forudsigelserne er dystre

kunstgødning-spredes-på-marken-hjemmeside

Netop nu tester en række landmænd i forskellige lande og verdensdele, hvad et mindre forbrug af kemisk gødning vil betyde for deres afgrøder. I en tid med skyhøje gødningspriser bliver der således tænkt i alternativer for at spare på omkostningerne.

Men de første forudsigelser er dystre.

I Brasilien – verdens største producent af sojabønner – kan en reduktion på en femtedel af kaliumchlorid-forbruget medføre et fald i udbyttet på 14 procent, viser resultaterne. Og i Vestafrika vil et faldende gødningsforbrug reducere dette års ris- og majshøst med en tredjedel.

Især for udviklingslandene vil et lavere gødningsforbrug resultere i en katastrofe, lyder konklusionerne.

Det er det internationale medie Bloomberg, der bringer historien – men danske AgriWatch beskriver også problemet i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top