Stoffet LM6 er ikke fundet i et niveau, der skader små børn.
Det fremgår af en pressemeddelelse på Miljøstyrelsens hjemmeside samt en artikel hos Altinget.
I starten af marts meddelte Miljøministeriet ellers, at det pågældende stof i forbindelse med en stor massescreening i to tilfælde var fundet i grundvandet i koncentrationer, der ville være skadelige for små børn at indtage.
Miljøministeriet oplyste på daværende tidspunkt til Altinget, at grænsen for hvad børn kan tåle var sat ekstra forsigtigt, fordi man ikke havde særligt meget viden om det konkrete stof.
DTU har nu undersøgt det yderligere og konkluderer ifølge Miljøstyrelsen, at børn kan tåle otte gange så meget som først antaget.
Dermed er der ingen af fundene i massescreeningen, der er fundet i et omfang, som er skadelige for små børn.
Du kan læse mere i Altingets artikel HER samt i Miljøstyrelsens pressemeddelelse HER. Den nylige massescreening omtales ligeledes i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
Hvor er det godt at børn kan tåle otte gange så meget af ukrudtsmidlet terbuthylazin’s nedbrydningsprodukter end først antaget!
Det er en lettelse at det kunne ordnes ved et skrivebord i stedet for langvarige vidensbaserede og moderne undersøgelser.
Der er jo ingen eksempler fra tidligere tider hvor man har været overoptimistiske angående hvor meget af en gift mennesker kan tåle.
Sprøjtemidler som har været tilladt og siden forbudt skyldes vel andre grunde og ikke opdagelse af oversete bivirkninger.
Børn hvis forældre bruger de aktuelle produkter eller bare mennesker der bor ved siden af marker hvor der sprøjtes tilstrækkeligt med terbuthylazin og alle de andre lovlige midler helt op til skel, de kan nu alle ånde lettet op.
Godt Bæredygtigt Landbrug var først med oplysningen om at børn kan tåle meget mere end først antaget.