Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
”Et er søkort at forstå, et andet skib at føre”, skrev Holberg i komedien ”Den politiske Kandestøber” i 1723. Citatet er mere aktuelt nu end nogensinde.
Se nu blot på vores problemer med PFAS-stofferne og konsekvenserne af eksempelvis de store generationsforureninger. De er opstået, fordi vi har jagtet rent drikkevand og rent miljø ud fra en feel-good-holdning og ikke en viden. Vi har set på søkortet og ikke ført skibet ude i virkeligheden. Vi har ikke haft fokus på de målinger ude i vandmiljøet, som EU kræver og har krævet i 20 år. Rent faktisk måles kun i 4-5 % af de målsatte danske vandløb – hvor EU kræver 100 % med regelmæssig måling. Det betyder, at f.eks. PFAS-stoffer er gået upåagtet hen i så lang tid.
Der er heller ikke fokus på rensningsanlæggenes helårsudledning af vandopløseligt fosfor, der påvirker vandmiljøet meget mere negativt end landbrugets fosforudledning, der primært er partikelbundet.
Politikerne laver – godt hjulpet af deres embedsmænd – på den måde planer for skove, for økologi og også for vandmiljøet, der for alles vedkommende i meget høj grad er baseret på antagelser, teorier og beregninger og meget lidt på viden og målinger. Sådan har det været i mange år. Det er katastrofalt, fordi teori og virkelighed fjerner sig mere og mere fra hinanden. De danske vandplaner følger også i denne omgang teorierne.
Der fokuseres i de nye planer igen på kvælstofudledning fra landbruget, som det har været tilfældet over 20 år nu – uden at det har haft effekt på vandmiljøet. Derfor har de ovenstående problemer haft mulighed for at udvikle sig.
Danmark holder sig bevidst uvidende på vandmiljøområdet ved ikke at måle, og derfor kan man fortsætte ad teoriens himmelstige uden forbindelse til virkeligheden. Opfordringen skal derfor lyde til politikere og embedsmænd: Læs nu jeres Holberg og forhold jer til, hvordan Danmarks-skibet skal føres i stedet for fortsat at begrave jer i de teoretiske kort.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets webversion via linket HER).
