Det røde flertal på Christiansborg sagde nej – men danskerne siger ja.
Hvis det stod til flertallet af befolkningen, skulle Folketinget hyre uvildige advokater til at vurdere, om Minkkommissionens kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og andre ministre i kølvandet på den ulovlige masseaflivning er tilstrækkelig hård til at kunne bære en rigsretssag.
Det skriver mediet Finans på baggrund af en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten.
Her svarer ikke færre end 55,7 procent af de adspurgte ja til, at Folketinget skal få udarbejdet en advokatvurdering af, hvorvidt ministre har handlet groft uagtsomt i minksagen, og om de dermed kan straffes for brud på ministeransvarlighedsloven.
Hvis du abonnerer på Jyllands-Posten, kan du læse mere i teksten HER, og ellers beskæftiger Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen sig også med sagen i dækningen HER og HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk