Af Johannes Heebøll, agronom, Håstrupvej 16, Smidstrup, Fredericia
Da jeg gik på Landbohøjskolen i 70’erne, lærte jeg i faget landbrugshistorie, at hvis vi fortsatte med at inddrage landbrugsjord i samme tempo, som vi gjorde gennem 60’ernes byggeboom, så ville Danmark være fuldt bebygget og asfalteret ved udgangen af det 21. århundrede.
I andre dele af verden prioriteres anderledes. I Brasilien rydder man regnskov til landbrugsjord, og i Afrika og andre dele af verden breder ørkenen sig i stadigt hastigere tempo, alt imens jordens befolkning nærmer sig 10 mia. Det ser vi danskere tilsyneladende stort på, og vi fjerner os mere og mere fra Dalgas’ kendte motto: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, hvor han tænkte på opdyrkningen og beplantningen af den jyske hede. Dette mål er for længst opfyldt, og der er ikke andre arealer i landet, der kan udnyttes.
“Bidrager negativt”?
Nu konverteres landbrugsjord derimod til andre formål i et stadigt hurtigere tempo, og der høres kun svage protester.
Det drejer sig om 200.000 hektar lavbundsjord, der ikke længere må bruges til landbrugsproduktion med den begrundelse, at det bidrager negativt til landets samlede CO2-regnskab.
Man glemmer tilsyneladende at regne på, at landbrug, der bruger lavbundsarealer til grovfoder til eksempelvis mælkeproduktion, enten skal nedlægges eller fremover skal hente grøntfoder til deres dyr 20-30 km væk (et eksempel i et nyligt tv-indslag), og fra arealer, hvor der hidtil er dyrket korn. Det betyder desuden øget trafik af langsomme landbrugskøretøjer på større veje.
Masser af eksempler
Kæmpe solcelleanlæg på Danmarks bedste landbrugsjord:
Mange vil nok se det som en ”ørken” i forhold til bølgende kornmarker. Jeg mener, at der er noget totalt galt i det økonomiske grundlag, når disse gigantanlæg til elproduktion kan udkonkurrere fødevareproduktion!
Øget tilskyndelse til skovrejsning, uafhængigt af jordens beskaffenhed:
Jeg mener, at der er rigelig skov til rådighed i alle dele af landet og ikke behov for yderligere skovrejsning på landbrugsjord.
Nye veje og vejudvidelser, parkeringsområder, ”kæmpeslyng” ved til-og frakørsler til motorveje.
Stadig stigende inddragelse af arealer til byudvikling, sportspladser, fritidsarealer.
Stigende antal nye by- og sommerhusområder.
Flere og flere store parcelhusgrunde på over 1000 m2.
Flere og flere singler, hvorved det enkelte individ i en stadigt stigende befolkning ”fylder mere” i gennemsnit i dagens Danmark.
Økologi er bestemt heller ikke vejen frem
Foruden reduktionen af arealet til landbrugsjord til planteproduktion har en del landmænd, i overensstemmelse med folkestemning og efterspørgsel, omlagt deres produktion til økologi. Ved økologisk planteproduktion avles i gennemsnit ca. 70 procent af udbyttet ved konventionel planteproduktion.
Reduktionen kompenseres i nogen grad økonomisk ved en højere pris på økologiske produkter og en besparelse på især indkøb af NPK-gødning, men til gengæld produceres mere CO2 til atmosfæren til øget jordbehandling. To politiske partier, Enhedslisten og Alternativet, ønsker endda ifølge deres partiprogram, at dansk landbrug skal være 100 procent økologisk.
Dette ville medføre en reduktion af planteproduktionen på ca. 30 procent i forhold til konventionelt dyrkede arealer.
Ingen af os kender til sult
Bonde betyder på gammelt dansk ”fri mand”, en mand med egen gård. Han var i tidligere tider en velset og agtet borger. Min far sagde ofte, at bonden i dagens Danmark ikke længere har denne anerkendelse og respekt i samfundet, fordi ingen nulevende dansker ”i mands minde”, tja, faktisk gennem de seneste 300 år, kender til sult.
I vore nabolande Norge og Tyskland nyder bonden eksempelvis langt højere anerkendelse og respekt i samfundet, fordi man ”i mands minde” har oplevet sult. Det giver sig også udslag i, at danske landbrug er vokset til enorme ”industriproduktioner” i omfang og ejendomsværdi, for at en familie kan leve af det i forhold til landbrug i Norge og Tyskland. Sandsynligvis lurer et kommende kæmpe problem i forbindelse med kommende generationsskifter, hvis man fortsat ønsker enkeltmandsejede danske landbrug (landbrugsvirksomheder).
Lidt om vild natur
Ja, dansk natur er et kulturlandskab, præget af et i generationer intensivt dyrket land og velplejede og udnyttede skove. Det mener jeg, vi bør være stolte af.
Og ja, vi har ikke vild natur i Danmark, og den bliver ikke vildere af, at vi nu har både ulve, bævere og havørne tilbage efter flere hundrede års fravær. Verdens natur er overvejende vild, og vore nabolande har masser af den.
Begrebet biodiversitet er på kort tid blevet højeste mode, men vi er dog mange, som mener, at målet er nået, at ikke alle danske skove bør flyde med halve træstammer og væltede træer til gavn for insekterne.
En velplejet skov, hvor man om foråret kan se et hvidt flor af anemoner i skovbunden, er også smuk.
Værn om landbrugsjorden
Vi bør værne om dansk landbrugsjord, der endnu producerer sunde fødevarer til 13 mio. mennesker og både producerer biomasse og ilt til atmosfære (det er ikke kun skoven, der gør det!). De fleste af verdens lande kan ikke brødføde sig selv og er afhængige af, at andre lande har overskud. Planter er klodens basale producent af biomasse, ernæringsgrundlag for dyr og mennesker. Jord til planteavl bør have førsteprioritet i forhold til eksempelvis udtaget landbrugsjord til opstilling af solpaneler til produktion af el til dit fjernsyn og komfur. Planterne producerer biomasse fra ingenting (vand og mineraler fra jorden, CO2 fra luften og fra sollyset ved fotosyntesen).
Jord til plantedyrkning er derfor værdifuldt!
Jeg mener, at der bør sættes standarder for, 1) hvad der må inddrages produktionsjord til. 2) Hvor meget landbrugsjord der må inddrages pr. år til andre formål end landbrug, samt 3) en øvre grænse for, hvor meget landbrugsareal der totalt må inddrages, så vi ikke behøver at bekymre os om, hvorvidt vore efterkommere om 100 år har mad på bordet.
Vi skal lære at forstå, at landbrugsjord er en ressource, der hastigt er på vej til at blive udtømt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S, du kan se onlineversionen via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
Uanset om den gode hr Johannes Heebøll vil tage danske jordejeres frie ret til at vælge hvem de vil sælge deres jord til, eller bare begrænse brugen af samme er ligegyldigt, ingen af delene kommer til at gå stille for sig, for at sige det meget mildt.
At dømme efter de seneste magt og traktor demonstrationer risikere hr Heebøll at blive afbildet sammen et oldgammelt kors der blev taget op af et national socialistisk parti syd for Danmark en gang i 30-erne.
Begrænsninger i den frie ejendomsret er bare en af fejlene i den polemiske udredning der begynder med en lodret usand og u-dokumenteret påstand om at der snart bliver mangel på landbrugsjord for at kunne brødføde befolkningen, og som fortsætter med at tillægge forfatteren H.P. Holst ordsprog til officer og vejingeniør Enrico Mylius Dalgas. Ordsproget var: Hvad udad tabes, skal indad vindes.
Påstanden om at økologisk fødevareproduktion udleder mere Co2 end konventionel holder desværre ikke hvis fremstillingen af kunstgødning og sprøjtemidler medregnes.
At økologisk produktion uden syntetiske sprøjtemidler eventuelt kunne betyde at der i DK ville kunne avles fødevare til 10 mio mennesker i stedet for til 15 mio er svært at se som et problem når det vel påtænkes at DK kun producere 0,1 % af klodens fødevare og at hovedparten spildes på dyr der kun returnere godt og vel halvdelen af den indfodrede mængde protein, og i øvrigt ikke tilfører andre væsentlige komponenter.
Erik Bresler, før du tale om usandheder, synes jeg du skal dokumenterer dine egne påstande. Nu er det jo dokumenteret at mennesker der udelukkende lever af plantebaseret kost kommer til at mangle et stof som bl.a. svækker hjernes funktion. – Og det er jo også ganske vidt, at uden konventionel husdyrgødning og tilskud af konventionel foder, så har det nuværende økologi koncept ikke nogen realistisk fremtid.
Hvis du er uenig i min fremlægning synes jeg du skal komme med et dokumenteret løsningsforslag eller mod dokumentation.
Hej Kristian Søberg
Det stof du omtaler må være B12 vitamin.
B12 er ukritisk brugt som undskyldning, både for at forbruge og producere velsmagende og voldsomt miljøskadende animalske produkter.
Animalske avlere holder sig sjældent tilbage med at kolportere det falske narrativ gående ud på at det er farligt udelukkende at spise plantekost fordi animalske produkter indeholder B12 vitamin uden at fortælle at dyrene er givet et fremstillet B12 vitamin gennem foderet.
Nøjagtig samme virkning kan opnås ved at spise multivitamin-tabletter som mange allerede spiser, og hvor de fleste tabletter indeholder B12 som lagres i leveren der har plads til 3 års forbrug,
Mennesker der af forskellige grunde ønsker at begrænse eller undgå animalske produkter skræmmes til forbrug, eller et større forbrug hvor de reelt helt uden risiko kunne spise en B12 vitamintablet.
Jeg griller gerne selv efter en sagligt valgt menu indeholdende kylling fisk, oksekød og ikke mindst flæskesteg, ikke ofte, fordi overforbrug skader både helbred og klima.
En parallel til andre produkter kunne være at f.eks øl bryggerier indledte en skræmmekampagne gående ud på at det er nødvendigt, for ikke at blive alvorligt syg, at indtage rigeligt øl, uden at fortælle at den livstruende mangel de omtaler er mangel på vand.
Spil kan føre til ludomani og alkohol til alkoholisme men at forbyde begge vil gøre livet fattigere, selv tobak har vi valgt skal være tilladt, betinget af advarsler på emballagen.
Urealistisk forherligelse eller falske påstande om virkning og ulemper kan lede til et totalt forbud. Derfor gør animalsk landbrug klogt i at forsøge at undgå letkøbte undskyldninger og falske narrativer, og da især at blande sig i hvordan økologisk fødevareproduktion skal klarer sig i fremtiden. Det skal vi overlade til økologerne, det er de bedst til at beslutte:)
Erik Bresler. Du skriver, at økologisk landbrug skal overlades til økologer, for de ved bedst. Tja.
På Langeland ligger godset Skovsgård, som siden 1979 har været ejet af Danmarks Naturfredningsforening/Danmarks Naturfond. Det var oprindelig meningen, at godset skulle være et demonstrationsbrug og videncenter udi økologisk drift. Og her kunne alle så komme og lære, hvordan man skulle.
Nu efter godt fyrre år med det ene underskud efter det andet, har man så sidste år valgt at omlægge et stort areal til såkaldt vild natur. Og begrundelsen, som kunne læses i Fyns Amts Avis sidste år i en samtale med den nye driftsleder, var at godsets jorder efter 35 år med økologisk drift var blevet så udpint, og udbytterne så lave, at det ikke længere var rentabelt med landbrugsdrift.
Det kan jo kun undre, da der vist ikke er samlet så mange eksperter i økologi på et sted som netop i DN. At DN her på det sidste har rumlet med helt af afhænde godset, nævner jeg bare for fuldstændighedens skyld.
@Finn Christensen Tak for at understrege at min pointe er rigtig, at vi skal overlade økologisk produktion til økologerne.
M.h.t underskud ved økologisk produktion er det utvivlsomt at der findes eksempler på underskud. Der har de sidste 35 år også været et enkelt eller to tilfælde af underskud i konventionelt landbrug:)
Undertegnede har ikke specialviden angående påstanden om udpining af økologiske jorde, til gengæld er det almen viden at industrier der leverer konventionelt landbrugs hjælpestoffer har en omsætning langt over 100 mia årligt og som gerne ser den økologiske produktion får et dårligt omdømme og måske endda opfinder og udbreder tvivlsomme påstande angående ulemper ved en produktion der potentielt kan ødelægge deres forretning.
Ang. emnet udpining, skyldes det moderne intensivt landbrugsdrift at dyrene ikke får B12 vitamin nok, de bakterier der producere vitaminet trives kun på jorde der dyrkes meget ekstensivt.
At der vitterligt produceres tvivlsom dokumentation angående økologi fik jeg selv at se for ca 40 år siden da der ind i postkassen, hos alle landbrugere, kom en tilsyneladende saglig skrivelse fra Superfos der med tekst, tal og søjlediagrammer “klart” demonstrerede at økologi ikke kunne lade sig gøre. Superfos har ikke forstået ordsproget: Skomager bliv ved din læst. Det er ikke helt forkert at sige at respekt for love og almindelig anstændig opførsel falder med stigende omsætning:(
Et underholdende eksempel var en landbruger der malende berettede om 150 dødsfald årligt i USA grundet forbrug af råmælk.
Det gik jeg og tyggede på indtil jeg tilfældigt så USA statistikken for død ved lynnedslag, der døde 300 årligt. Det sætter forbrug af råmælk i perspektiv. At forbrug af mælk i et moderne samfund er en trossag og retteligt ikke kan tilskrives ringe sundhed eller mangelsygdomme er en helt anden sag.
Et klart eksempel på at økologi ikke generelt er en underskudsforretning er en gennem 40 år dokumenteret stigende omsætning og Merkur bank, der hvad landbrug angår udelukkende servicere økologisk landbrug, har udtalt stor tilfredshed, vi tjener penge har direktøren udtalt.
Det er vigtigt ikke at forveksle tilslutning med ekspertise indenfor den bæredygtige økologiske grundtanke, for det er det som har været målet for mange som har fornemmet at vores forbrug af jordens ressourcer ikke var holdbar i længden.
Slutteligt er det værd at huske at den økologiske produktion er en meget lille del af landets samlede fødevareproduktion og i mange år fremover hverken bør bekymre eller beskæftige konventionelle avlere:)
Jeg takker Erik Bresler og Finn Christensen for deres kommentarer til mit indlæg. Jeg har læst jeres kommentarer med interesse, og jeg er glad for at mit indlæg har skabt debat. Men det jeg faktisk ville med min kronik var at råbe ‘vagt i gevær’ ifm. den accelererende afvikling af landbrugsjord, der foregår i øjeblikket til solcelleparker, mere skov, flere sommerhusområdet, flere rekreative områder, flere og bredere veje osv. Og udbyttet ved planteproduktion på den resterende landbrugsjord ønskes reduceret med 30 pct ved valg af dyrkningsmetode.
Ja, Danmark er et lidet land, men på klimaområdet ønsker man at gå forrest for ‘at vise vejen’. Verdensborgere, der har råd til det, sætter pris på fødevarer af høj kvalitet, som Danmark er kendt for, men en af verdens største problemer er at fremstille fødevarer nok! Vi danskere, der i den grad ‘sidder på smørret’ tillader os ukritisk at reducere vores produktion. Har vi ikke et ansvar både over for vore efterkommere og som verdensborger? Jeg efterlyser en bremse på – og en plan for, hvor hurtigt afviklingen af landbrugsjord må gå!
Om planteproduktion skal sendes gennem husdyr eller direkte bør laves til rødbedebøffer til mennesker er en helt anden problematik, – et emne som mit indlæg ikke omhandler.