dommerhammer

Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt…

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Årets høst er i hus, men hov, de bliver jo ved med at køre derude på landet!?

Ja, danske landmænd når dårligt nok at få høstet, inden eftergrøderne skal være i jorden. Efterafgrøder er et politisk krav og er tiltænkt at suge den sidste rest af kvælstof ud af jorden, så kvælstof ikke udvaskes til vandmiljøet.

Men ét er tanke, noget andet er handling (og naturlovene). De mange efterafgrøder, som staten har påført landbruget igennem årene, har samtidig den forudsigelige konsekvens, at markerne står sorte og nøgne hen, når foråret kommer. Og det duer ikke. Det er netop i foråret, at markernes kvælstof kan få negativ indvirkning på vandmiljøet. Der er altså brug for grønne marker i det tidlige forår, men landmanden kan ikke opretholde vintergrønne marker – pga. efterafgrødekravet – sådan virker statens efterafgrøderegler.

Bæredygtigt Landbrug har i den anledning sagsøgt staten og skal den 6. september 2022 i landsretten for at få afgjort, om reglerne om målrettede efterafgrøder er ugyldige. Det mest pudsige ved miseren er, at staten ikke engang har villet miljøvurdere deres regler, som de ellers burde.

Reglerne er skidt for miljøet, skidt for landbruget og skidt for samfundet. Ja, det sku’ være så godt/og så’ det faktisk skidt.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i både landbrugspressen samt i diverse dagblade, du kan eksempelvis læse Maskinbladets og Effektivt Landbrugs onlineudgaver HER og HER samt hjemmesideversionen fra Viborg Stifts Folkeblad HER).