Bæredygtigt Landbrug har gentagne gange advaret imod udtagning af lavbundsjord og vådlægning af produktionsjord. Det er hverken økonomisk, miljømæssigt eller klimamæssigt en god ide.
Nu har Naturstyrelsen indgået en ny aftale for at sætte turbo på denne udtagning. Det er dyrt og dumt.
Det er dumt, fordi der ikke er nogen dokumentation på, at udtagning og vådlægning af landbrugsjord vil nedsætte CO2-emissionen. Vådlægning kan derimod kraftigt øge metan-emissionen samt øge lattergas-emissionen, specielt fra alle randområderne, hvor der skiftevis vil være vådt og tørt.
Samtidig ophører dyrkningen af jorden jo selvsagt og dermed også afgrødernes effektive CO2-optag. Ligesom dyrkning af de fødevarer, der efterspørges, må foregå andetsteds end i det klimavenlige danske landbrug. Derudoveer dyrker landbruget energi på arealerne, der fortrænger anvendelse af de fossile brændstoffer. Når det stopper, vil det også øge CO2-emissionen.
Nu skal fire ingeniørfirmaer så til at effektivisere denne udtagning og regne på, om det kan lade sig gøre. Hvad mon det koster? Naturstyrelsen fortæller, at ejeren af jorden skal være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal.
Men årsagen til, at mange projekter er gået i stå er, at de udtagne arealer i stor grad har indbefattet såkaldt §3 jord, og den vil ministeriet ikke give erstatning for. Derfor har lodsejere meldt fra. Mon ingeniørfirmaerne kan hjælpe på det dilemma?
Bæredygtigt Landbrug opfordrer til, at Naturstyrelsen først får styr på, om projekterne virker efter målsætningen. Derefter få styr på, om der gives fuld erstatning for samtlige arealer. Først når og hvis dette dokumenteres, og erstatningen er rimelig, kan en revurdering af projekterne komme på tale.
