Af Oskar Verdoner Møller, jurist, Bæredygtigt Landbrug
Det kræver en længere uddannelse at finde rundt i de mange nationale og internationale regler, der regulerer dansk landbrug.
En landmand skal ikke blot være god til at drive landbrug, han skal også være opmærksom på den konstant voksende mængde af regler. Regler der vel at bemærke ændres konstant. Men er det rimeligt, at landmanden også skal til at være jurist? Selvfølgelig ikke.
Der er landbrugsret, og så er der landbrugsret…
Som nyuddannet jurist går jeg til reglerne med interesse og gå-på-mod, og hvor svært kan det lige være med det der landbrugsret?! Jeg har hurtigt måttet erkende, at de lovregler, som jeg oprindeligt opfattede som landbrugsret, ikke er dækkende for den enorme stak af juridiske discipliner, der regulerer et moderne, effektivt landbrug i dag.
Når jeg tænker landbrugsret, så tænker jeg på regler, der omhandler husdyrbrug, fiskeri, landbrugsstøtte, køb og salg af landbrugsejendomme, jagt og lignende. Der er selvfølgelig også en række regler, der naturligt må gælde for et landbrug, der jo er en moderne virksomhed. Det kunne f.eks. være skattelovgivningen eller lov om selskaber.
Et væld af miljø-, natur- og forvaltningsregler
Det sidste jeg som bymenneske tænkte på, var regler om vand, miljø, natur og offentlig forvaltning. Men der er jeg blevet klogere, for som jurist hos Bæredygtigt Landbrug går 80 procent af min tid på miljø-, vandløbs- og forvaltningsret. Det er selvfølgelig et udtryk for, at landmanden også tvinges til at forholde sig til regler, der ikke umiddelbart har sammenhæng med landbrugsbedriften.
Det er klart, at det bliver en umulighed for den enkelte landmand at have overblik over de mange regler, når det selv for en jurist kræver en specialiseringsgrad, og selv garvede jurister ikke kan være skarpe på alle reglerne.
På miljøområdet er stort set alt reguleret, lige fra udledningen af gasser til atmosfæren, over udledning til vand, og anvendelsen af jorden. Der er regler for markdrift i nærheden af drikkevandsboringer, hvor meget koen på marken må prutte (eller måske nærmere hvor meget afføring den må producere), og hvad der skal sås i jorden hvornår, og hvor meget næring planterne må få.
En øjenåbner
På naturområdet skal landmanden konstant være opmærksom på, om der vokser en EU-bestemt beskyttet art på marken, da han pludselig kan befinde sig i en situation, hvor marken ikke længere må omlægges, gødes eller sprøjtes, for nu har kommunen registreret jorden som § 3-beskyttet. Det kan også være, at det nærliggende vandløb holder op med at tage vandet fra markdrænene, fordi landmanden har overset et nyt ”naturprojekt” i vandløbet, med nogle store sten og gydebanker, der gør, at vandløbet, der i øvrigt var kunstigt oprettet med det formål at aflede vand fra markerne, nu skal bruges til ”naturlig” natur.
Lidt af en øjenåbner har det været, at forvaltningsretten fylder så meget. Snart taget uanset om landmandens ko slår en prut, så kræver det, at en offentlig myndighed er inde over, og her taler vi kontrol, tilladelser, forbud og lange sagsbehandlingstider. Alting noget, der tager tid fra den moderne landbrugsudvikling, koster mange ressourcer, såvel offentlige som private, og uden at det ser ud til, at det offentlige Danmark eller den private landmand bliver lykkeligere af den grund.
Nytter det med alle de regler?
Hvis meningen er, at vi jurister skal blive ved med at have et arbejde, så kan jeg kun hilse de mange regler velkomne.
Er det derimod meningen, at der skal være en sund landbrugsdrift i sammenspil med natur og miljø, så vil jeg godt have lov til at stille mig mere kritisk. Det er selvfølgelig nemt at pege på landmanden som den store natur- og miljøsynder, men jeg må også sande, at som bymenneske bærer jeg en del af ansvaret, når der f.eks. lovligt udledes store mængder af mit spildevand direkte ud i min elskede fjord. For om det er min shampoo og rester fra opvask og toiletbesøg, der kommer ud i vandet, eller om det er den gylle, der kommer på marken – ja, det tror jeg, fiskene er ret ligeglade med. Hvis jeg var en fisk, ville jeg foretrække gyllen.
Dansk landbrug er et erhverv, der selv i forhold til andre EU-lande er stærkt reguleret. Men i virkeligheden er jeg nok mest nervøs for den offentlige regulering, der ikke finder sted – f.eks. når det drejer sig om spildevand, overvågning af miljøet og den voldsomme byudvikling.
(Artiklen er senest opdateret den 20. september 2022. Vi tager forbehold for fejl. Alle rettigheder forbeholdes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug).
