En CO2-afgift skal efter hensigten bruges som et virkemiddel til at nedbringe landbrugets samlede udledning.
Men Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla, advarer i dagbladet Børsen mod en CO2-afgift for bl.a. mælkebønderne. Det sker ikke mindst i lyset af udfordringerne med at brødføde 10 milliarder mennesker globalt i fremtiden.
”En gennemsnitslandmand tjener 400.000 kr. om året, så hvis man indfører en CO2-afgift, kommer man til at lukke erhverv”, lyder det fra mejerigigantens topchef.
Selv den grønne tænketank Concito – der ellers er fortaler for en sådan afgift – erkender, at den bør skrues sammen, så landbruget ikke reduceres:
”Vi skal selvfølgelig ikke lukke landbrugserhvervet i Danmark, for vi skal have noget mad, og hvis det ikke produceres her, bliver det produceret et andet sted”, siger Michael Minter, som er programchef for fødevarer i Concito.
Du kan se mere i Børsens omtale HER, mens også Landbrugsavisen beskæftiger sig med sagen i artiklen HER.
Det er ikke kun en samlet rød blok men også det store oppositionsparti Venstre, der nu bakker op om en CO2-afgift på landbruget – sidstnævnte dog med betingelser om, at afgiften skal strikkes sammen på en måde, så man forhindrer udflytning af arbejdspladser. Dén vinkel kan du dykke ned i via hjemmesideartiklen HER.
Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om en CO2-afgift på landbrugsproduktion, kan du bl.a. læse mere om i BL-bestyrelsesmedlem Jørgen Brønds læserbrev herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk