Af journalist og foredragsholder Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg
En hektar med hvede optager 16 tons CO2 om året.
Når kornet bliver til brød eller kød og konsumeres, frigives der CO2 til atmosfæren. Landbruget debiteres, men krediteres ikke for afgrødernes optag af kulstof. Hvad er årsagen til, at kun udledningen hos forbrugerne og ikke bindingen i landbruget indgår i det store regnskab? Hvorfor snydes der på vægten?
Metan fra kobøvser og -prutter genereres af foder, der har optaget CO2. Der er tale om et kredsløb. Det kan tage år at nedbryde metan til CO2, men målt i naturens alen er virkningen i småtingsafdelingen. Det egentlige problem er, at vi afbrænder fossiler – kul, olie og naturgas, som det har taget naturen millioner af år at skabe.
Danmark har halveret antallet af køer siden 1960, men fastholdt mælkeproduktionen. En dansk ko yder i dag 11.000 kg. mælk – mod 1.500 kg. i 1885 og 5.000 kg. i 1960. Vi har i dag 500.000 malkekøer mod 125 millioner i Indien, hvor ydelsen stadig er 1.500 kg. Vores lave CO2-udledning pr. kg. produkt er det, hele verden kan lære af.
Danske teknologier og produktionsmetoder skaber jobs og eksportindtjening – hvis ikke Christiansborg ødelægger mulighederne.
Arla Foods, Danish Crown samt Landbrug & Fødevarer var ude med klimamålsætninger før regeringen. Landbrugets store andelsselskaber har netop stiftet et selskab, der skal producere grøn gødning. En række ny teknologier er ved at blive udmøntet i bæredygtig produktion.
Forhåbentlig får det rødgrønne segment ikke styrke til at afvikle fødevareproduktionen og til skade for klimaet ved maskinstorm sætte os årtier tilbage i udvikling.
Jo mere rødt, du stemmer, desto mere kan du skade klimaomstillingen.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for samtlige dagblade i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
