Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov
Dansk landbrug bliver ofte skældt ud for at udlede for mange klimagasser.
Hvad der også hører med til den historie, men sjældent bliver nævnt, er, at landbruget står for 80 procent af den midlertidige opsamling af klimagasser i Danmark (altså den positive side af klimaregnskabet). Denne andel er endog stigende, også fordi skovene i disse år går fra samlet set at være klimapositive med opsamling af CO2 til klimanegative, fordi det politiske flertal har prioriteret urørt skov, hvor træer skal dø og rådne for billernes skyld. Landbruget opsamler på den måde langt mere, end man udleder.
Fødevarer og fossilfri energi kan vi ikke undvære
Tilsammen betyder det, at dansk landbrug bliver en endnu mere nødvendig klima-medspiller. Vi skal jo stadig have både fødevarer og fossilfri energi i fremtiden. De to ting hænger sammen – for dyrenes efterladenskaber og mange planterester m.m. indgår i produktionen af den biogas, der er på vej til at erstatte naturgassen.
Samtidig er landbruget godt på vej til at reducere udledningen af de klimagasser, der sker ved fødevareproduktion.
Vanskeligt at måle landmandens reduktion
Det er vanskeligt præcist at opgøre landbrugets udledninger af CO2 hovedsageligt i form af metan og lattergas, fordi udledningen af disse drivhusgasser hovedsageligt skyldes mikrobielle processer i dyr, husdyrgødning og i jorden.
Samtidig er det svært at sammenligne med udgangsåret 1990, fordi nedsættelse af f.eks. metanudledning ikke godskrives leverandørerne af husdyrgødning til biogas, men derimod energiselskabet. Derfor er det vanskeligt at se den reduktion, som landmanden står for. Men det hænger jo sammen.
Her i december 2022 udgør opgraderet biogas/biometan ca. 40 procent af det danske gasforbrug, og senest i 2028 forventes det at erstatte 100 procent af forbruget. Det vil svare til 3,6 mio. ton CO2e, hvoraf næsten alt vil fortrænge den fossile naturgas. Næste step er opsamling af CO2 fra skorstenen, når biogassen opgraderes til gasnettet. Om den CO2 skal sendes tilbage til undergrunden eller anvendes til produktion af biobenzin, må tiden vise.
Yderligere reduktioner af metanudledninger testes i øjeblikket i danske malkekvægsbesætninger, hvor fodertilsætningstoffet Bovaer forventes at reducere udledningen af metan fra køernes bøvser med op til 40 procent i 2030.
Gode nyheder
Med hensyn til lattergas er der også gode nyheder på vej. Der er allerede sket en reduktion på 21 procent i forhold til 1990 med de nuværende regneregler, men yderligere 30-40 procent af udledningerne kan reduceres med brug af nitrifikationshæmmere, der allerede er tilgængelige. Hertil kommer virkningen fra positionsbestemt gødskning og det faktum, at man allerede i dag har reducerede mængder nitrat i jordvæsken i forhold til tidligere, hvilket også reducerer dannelsen af lattergas.
Uden at gå yderligere i tekniske detaljer er landbrugets klimamål for 2030 realistisk, når den massive forskningsindsats og de store investeringer på bedriftsniveau fortsætter. Og samtidig fortsætter opsamling i agerjord og planter. Landbruget er derfor en særdeles positiv klimamedspiller. Det må ikke ødelægges ved en afgift, der vil spænde økonomisk ben for den positive udvikling.
| Indsatser | Reduktioner i 2030 i forhold til 2018. Mio. tons CO2e |
| Hurtig udslusning af gylle og videreudvikling af biogas | 1,5 |
| Fangst af CO2 fra biogas | 0,9 |
| Husdyrenes fordøjelse. Fodertilsætningsstoffer til malkekvæg og realistisk 2030-fremskrivning af husdyrhold | 1,0 |
| Reduktion i lattergasudledninger: Videnskabeligt baserede emissionsfaktorer*, positionsbestemt gødskning, inhibitorer til bl.a. husdyrgødning, gødskning i henhold til afgrødens optagelseskurve m.v. | 1,0 |
| Halm til forgasning, biokul, nye effektive afgrøder/efterafgrøder m.v. | 1-1,8 |
| I alt | 5,4-6,2 |
*Der er et presserende behov for at dokumentere effekter af strategier med potentiale for lattergasreduktion, så vi kan benytte gennemsnit af målte danske udledninger og ikke en beregnet standard-emissionsfaktor fra FN’s klimapanel (IPCC).
(Indlægget har også været bragt i fuld længde i landbrugspressen, se eksempelvis Effektivt Landbrugs hjemmesideudgave HER samt Maskinbladets onlineversion via linket HER. Der har også været en noget kortere version i diverse dagblade, bl.a. Viborg Stifts Folkeblads variant HER).
