Af Martin Pinholt, landmand, Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup
Mødet med vore faglige chefer i landbrugets virksomheder hæmmes af en forudindtagethed, som kan henføres til Folketingets klimaforlig fra 2019.
Et bredt flertal i Folketinget bestemte dengang, at Danmark skulle være en duks med hensyn til at opfylde FN’s klimamål. Med denne lovbestemte præmis er det principperne fra FN’s klimapanel, IPPC, der automatisk er gældende for dansk fødevareproduktion.
Det er politisk vedtagne principper og regnemetoder, som ingen politikere formår at forklare betydningen af.
Vanskeligt at måle i praksis
FN og forskerne, som formulerede anbefalingerne i Parisaftalen fra 2015, benytter standarder for to naturligt forekommende gasarter, som vanskeligt lader sig måle i praksis. Det drejer sig om lattergas fra omsætningen af kvælstof i dyrkningsjorden og metan fra især husdyrene.
Sammen med det relative beskedne CO2-udslip fra forbruget af fossile energikilder i landbruget skal disse uigennemskuelige standarder nu anvendes. Sådan lyder beskeden fra vores faglige chefer. Jo, indvender vi praktikere – hvorfor ikke først gennemføre forsøg ud fra den effektive og miljøskånsomme produktion anno 2023 i dansk landbrug? Men nej, vi er forpligtet af kravene fra den danske regering – lyder svaret ildevarslende fra de faglige chefer!
Hvor er den uvildige revision, som kunne fortage en grundig gennemregning af FN’s regnemodeller for de biologiske processer? Hvordan skal direktionen i Arla, DC og DLG på et så uigennemsigtigt grundlag kunne beslutte investeringer i dansk fødevareindustri?
En truende sort sky
Som mælkeproducent tårner spørgsmålene sig op – og usikkerheden om fremtiden bliver til en truende sort sky. Mine långivere bliver også nervøse, for kan de i det hele taget finansiere staldene med de begrænsninger, som følger med klimaloven også på det finansielle område? Når der ikke findes nogle fagkapaciteter at spørge til råds, blive drøftelserne på møderne og i bestyrelserne derfor til en ren politisk pseudodiskussion. Og de faglige indvendinger fra os praktikere bliver let til blot en tidsrøver på virksomhedernes orienteringsmøder.
Der er dog bred enighed om kulstofkredsløbet inden for dansk landbrug. Landbrugsafgrøderne opsamler kulstof fra atmosfærens CO2 svarende til mindst 50 millioner tons årligt. En del bliver efterladt og er med til at berige jorden gennem rødder, stubbe og planterester. Den høstede del af afgrøderne bruges som foder i husdyrproduktionen eller direkte i form af humane fødevarer – mel, sukker, havregryn, cornflakes, planteolie, malt, og så videre.
Når nu landbrugets afgrøder fjerner lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der udledes af CO2 fra opvarmning, energiproduktion og transport m.v. i hele Danmark, hvorfor er det så, at denne klimatjeneste ikke anerkendes i FN’s beregninger? Nettooptaget af CO2 er så stort på mit landbrug, at jeg burde have en millionbetaling for denne tjeneste; men i stedet bliver jeg mødt med et krav om en millionafgift, som vil overstige mit driftsoverskud.
Ønsker vi virkelig ingen husdyr?
Det er let at forudsige – at vi her på gården ikke kan forvente finansiering af staldanlæggene, så længe der produceres mælk og kød med en udsigt til CO2-afgifter. Men modsat hvis vi sælger kvægbesætningen og indretter hallerne til lager og maskiner, er der igen fuld mulighed for finansiering.
Er det i virkeligheden det scenarie, den danske befolkning ønsker – altså ingen husdyr? Det vil sige tomme hylder, der hvor dansk produceret kød og mejeriprodukter normalt har deres plads. Og at der ikke længere er brug for de mange arbejdspladser, som direkte og indirekte sørger for en dansk produktion og eksport af fødevarer. Disse beslutninger skal inden for kort tid indgå i virksomhedernes strategi for, om de skal satse på investeringer i tyske, polske, engelske og svenske arbejdspladser frem for i danske.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
