Forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik har præsenteret to nye regnemodeller, der anføres at kunne beregne miljø- og klimakonsekvenser i forbindelse med den økonomiske politik.
Forskerne når frem til, at samfundet taber hele 245 milliarder kroner om året i form af skader på miljø og klima.
”Med modellerne kan man bedre sætte pris på de miljø- og klimakonsekvenser, som økonomiske aktivitet medfører. Og det er vigtigt”, fortæller økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der har ledet arbejdet.
Pris på lærkesang og hasselmus – men ikke på mad
I virkelighedens verden er der ofte store konflikter mellem de forskellige gode intentioner, der ligger bag FN’s 17 globale mål for en bæredygtig verden.
Eksempelvis giver det jo ikke mening at forfølge verdensmål nummer 15 om livet på land ved at udregne en fiktiv pris på et naturareal, hvor man undersøger hvor langt og til hvilken omkostning, publikum er villig til at rejse for at opleve den pågældende natur (lærkesang eller en hasselmus), hvis man ikke modsat medtager gevinsten ved at opfylde verdensmål nummer 2 – at afskaffe sult. Man kunne jo beregne, hvor mange menneskeliv, der kan reddes fra sultedøden ved at dyrke det pågældende areal.
Hvis produktion af naturoplevelser eller mad konkurrerer om det samme areal, må alternativerne sættes over for hinanden. Ellers kan der jo ikke konkluderes noget.
God landbrugsjord skal bruges til madproduktion
Høje udbytter er et vigtigt mål for madproduktion. Man skal være opmærksom på, at skift fra landbrug til natur i et højproduktivt landbrugsområde vil betyde, at et større naturareal må inddrages til madproduktion andre steder i verden.
Med andre ord: Hvis vi ikke udnytter den gode landbrugsjord til madproduktion, vil det medføre et større pres på naturen globalt. Det globale landareal er jo en begrænset størrelse.
Grønt tunnelsyn
Det er ikke usædvanligt at håndplukke et verdensmål uden at forholde sig til den effekt, det har på de øvrige mål.
De 17 verdensmål blev vedtaget i 2015, men vi er ikke kommet meget tættere på mål.
Virkeligheden er, at de 17 mål påvirker hinanden som en række tandhjul. Drejer man lidt på det ene, snurrer de andre med – og ikke nødvendigvis i den ønskede retning.
Masser af dilemmaer
Der er i øvrigt mange indbyrdes konflikter mellem de forskellige verdensmål. I flæng kan nævnes:
Kan man sætte en vindmøllepark op midt i trækfuglenes rute?
Kan man placere solceller på engarealer, hvor sommerfuglene ellers ville flagre over engblomsterne?
Kan man ofre et stykke unik natur for at anlægge en mine med mineraler, der er forudsætningen for vindmøller, solceller og elbiler?
Osv.
Hold balancen
Det giver ikke mening at regne på modeller til fordel for enkelte eller ensidige holdninger. Det drejer sig om at se helheden og prioritere de primære behov.
Hvis der ikke foretages en kvalificeret afvejning mellem forskellige hensyn, vil udviklingen køre skævt, indtil de stærkeste krav sejrer.
Erfaringen viser, at når det virkelig strammer til, så vinder det basale krav ”mad på tallerkenen” over andre krav. Men der kan laves mange fejldispositioner på vejen derhen.
Hvor mange menneskeliv kunne reddes hvis der man i stedet for at producerer svinefoder til et erhverv med 20% tab og faldende efterspørgsel i stedet producerede fødevarer til mennesker. Regn lige på det Poul!
Der er en efterspørgsel på flæskesteg, derfor bliver der solgt grise til slagterierne, og de pågældende grise skal have noget foder. Derfor dyrkes der korn til grisefoder. Det som antydes med dyrkning af afgrøder til direkte indtagelse af mennesker er i sin skinbarlige enkelhed en gang planøkonomi, og det har aldrig gavnet nogen. Så hvis man mener, at der skal indtages flere vegetabilske fødevarer direkte af menneskene, så kan de pågældende mennesker jo bare efterspørge de vegetabilske fødevarer og betale for dem. Så enkelt er det, og det er markedsøkonomi, men det fornægtes måske af de samme mennesker?
Det glæder mig du er enig i at Pouls argumentation falder til jorden med er brag. Intet nyt under solen.
Vil denne anonyme Peter (uden efternavn) i gang med at lære kinesere og mange andre rundt om i verden, at de skal erstatte svinekød med gulerødder, havregryn og andre vegetabilske produkter.
Har netop set på Landbrugsavisen, at kineserne har bygget de første svinestalde i 26 etager til produktion af flere end en million svin om året. Mange flere stalde i den størrelse er på vej.
Når danske forskere når frem til, at det danske samfund taber 245 milliarder kroner årligt ved skader på miljø og klima, hvad vil det så ikke blive til globalt?
Beløbene vil blive så gigantiske, at den naturlige konsekvens ville blive at lukke landbruget i Danmark og globalt. Men hvad skal de snart 10 mia. mennesker på jorden så leve af?
Det globale krav er mad på tallerkenen, som Poul Vejby skriver, og det betyder ofte kød på tallerkenen.
Frem for at omstille dansk landbrug til vegansk produktion, vil det globalt set være meget bedre fortsat at bruge dansk landbrug som det fantastiske værksted det er i dag, når det drejer sig om at finde metoder til en langt mere effektiv produktion af fødevarer.
Kineserne har hentet mange avlssvin i Danmark, fordi de danske grise er meget produktive (får mange grise) og leverer det bedste fedtfattige kød på et meget lavt input af foder. Tænk på det, Peter!
Det glæder mig du er enig i at Pouls argumentation falder til jorden med er brag. Intet nyt under solen.
Peter, du har ikke forstået en dyt. Poul Vejbys argumenter over for forskernes udsagn, er stærke, relevante og holdbare. Jeg er helt enig med Poul, og forstår ikke, hvordan du kommer frem til det modsatte.
Vil du ikke forklare det… og fortælle, hvem du er.
Det ville måske være på sin plads, hvis den gode hr. Peter ville riste et par runer her i tråden og redegøre lidt nærmere for, hvilke af Pouls – og Ulriks og Gunners – argumenter, som falder til jorden.
Jeg synes, at det hele lyder ganske fornuftigt. Men jeg er jo også bare en af de der åndelig mindrebemidlede, som har arbejdet hele mit liv med praktisk landbrug. Så hvad ved jeg om det.
Så prøv at gøre os klogere, Peter.
Poul mener fødevarer til mennesker vægter højere end noget andet set i forhold til areal anvendelse. Ergo må han mene der skal dyrkes brødkorn, bælgplanter mm fremfor dyrefoder. Natur og dyr kommer i anden række
ODE TIL DEN ANONYME PETER
(det er faktisk usselt ikke at stå ved sine ord)
Melodi: Emil Hornemans til Dengang jeg drog afsted…
Om Petermand jeg ved
Om Petermand jeg ved
Han æder som en ged
ja, han æder som en ged.
Men det er ikke godt,
hans næse, den gi’r snot
Og kosten uden kød, vil gi’ ham for tidlig død
Han skulle ta’ at hylde alt det, som bonden gør
Af alle går han forrest, det er i dansk favør
Vi kører jo i gult – og det kan verden se
På nær Pe-Petermand.
Svar på sang battle….
Jørgen Jørgen bondemand
Kørte i en traktorspand
Hoved det var fuldt af vand
Stakkels Jørgen bondemand
Venligst
Jørgen
tidligere gårdejer