Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug
Forureneren betaler. Dén sætning er fremført utallige gange i miljødebatten her i Danmark. Mon denne sætning også er gældende for vandmiljøet i Danmark?
Vandmiljøet reguleres – eller snarere burde reguleres – efter EU’s vandrammedirektiv, hvor der er fokus på alle påvirkninger af vand i hele EU og ganske rigtigt også på princippet ”forureneren betaler”. Reglen er, at hvis ét parameter overskrider grænseværdier, såsom fiskebestand, mængden af alger og næringsstoffer eller den kemiske tilstand, så kan man ikke udelukke dette parameter og kun fokusere på et andet, som f.eks. næringsstoffer. Dette princip, der også betyder, at hvis et parameter overskrides, kan vandområdet ikke opnå god økologisk tilstand, kaldes ”One Out – All Out”.
Hvis man ikke måler for alle parametre, ved man jo ikke, hvem der reelt er forureneren, og hvem der reelt ”dømmer de andre ude”.
Der er andre parametre end kvælstof
Når vi som nation igennem 23 år kun har betragtet Vandrammedirektivet som selektivt regelsæt, hvor kvælstof er eneste parameter, tilsidesætter man direktivets grundprincip og også ”One Out – All Out”.
I øvrigt er kvælstof også beskrevet i Nitratdirektivet. Her har dansk landbrug levet op til kravene siden 2004.
De mange menneskelige påvirkninger, der kommer til vandmiljøet f.eks. fra spildevand, har man i de senere vandplaner i Danmark stort set ikke beskæftiget sig med. Derfor ligger der et kæmpe ansvar for at synliggøre og måle for de prioriterede stoffer, der skal medtages i henhold til Vandrammedirektivet.
Mange af de kemiske midler, der benyttes i dagligdagen og som ender i vores vandmiljø, udgør et reelt problem i forhold til Vandrammedirektivet. Problemet er, at man bevidst har undladt at undersøge omfanget af denne trussel, og vi er som nation det land, som negativt har førstepladsen her. Man kan sige, at Danmark har førstepladsen i ”at famle i blinde”.
Grelle eksempler i bl.a. Korsør og Esbjerg
Lad os som eksempel tage PFAS/PFOS-problematikken. I Vandrammedirektivet står, at vi skal undersøge og oplyse om ”forurening med andre stoffer, som der er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet”.
Men undersøgelser er ikke offentliggjort. Oplysninger, der skulle sikre folkesundheden, tilbageholdes af staten og kommunerne, og medtages ikke i udarbejdelse af vandplanerne. Eksemplet er Korsør og Esbjerg m.m., hvor oplysningerne om overskridelser ikke er at finde i basisanalysen, der er grundlaget for beslutninger omkring indsatser i vandmiljøet.
I hele den del af de danske vandplaner, hvor der ifølge Vandrammedirektivet skulle være sikret udledninger, der holder sig under grænseværdier for kemiske stoffer, er der intet krav til spildevand. Man har valgt at gætte sig til indholdet, for som man beskriver fra stat og kommuner ”at det forelæggende datagrundlag for kemisk klasse (miljøfremmede stoffer) ikke er af et omfang, der gør det meningsfuldt for indeværende at inddrage vandkemiske forhold i prioriteringen”, altså i vandplanerne. Og så er det ok at gætte.
Følg vandrammedirektivet, kære politikere
I Danmark har man valgt ikke at udtage de konkrete målinger, som Vandrammedirektivet kræver. Dette på trods af at datagrundlaget burde være tilgængeligt på Danmarks Miljøportal. Her kan man på siden ”Om os” finde retningslinjer, lovgrundlag, arbejdsbetingelser, arbejdsgrupper, og at hele datagrundlaget er med udgangspunkt i Vandrammedirektivets krav til basisanalyse af vandplanerne.
Hvorfor man har valgt ikke at oplyse efter Vandrammedirektivets krav om eksempelvis PFAS/PFOS, medicin i spildevand, og stort set alle de mange krav, som Danmark har forpligtiget sig til, er mig en gåde.
Kære politikere og embedsmænd i Danmark: Jeg ønsker mig, at I vil følge Vandrammedirektivet og sikre, at vi kan være med i toppen af det vandpolitiske mesterskab. Derfor skal vi måle. One out – All Out betyder, at forureneren betaler – men vi skal vide, hvem det er.
