EU-Kommissionens lovforslag om naturgenopretning vil skade dansk landbrug.
Det mener den danske fødevareminister Jacob Jensen (V), som ryster på hovedet over udspillet om genopretning af 20 procent natur. Andre nationer vil således lettere kunne finde områder at genoprette, og der er ifølge ministeren brug for et mere fleksibelt forslag, der ikke rammer de danske landmænd så hårdt.
”Lad mig være klar. Selv om vi værdsætter den ambitiøse tilgang, mener vi, at ambitionerne for landbrugsaspekterne er for høje. Det er absolut nødvendigt, at vi finder en bedre balance i forslaget, der giver mulighed for sameksistens mellem naturen og en fortsat aktiv fødevareproduktion”, siger Jacob Jensen til Maskinbladet.
Hvis du abonnerer på mediet, kan du læse hele Maskinbladets artikel via linket HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
Det er muligt at fødevareminister Jacob Jensen fra Venstre ryster på hovedet over udspillet om genopretning af 20 procent natur. men han har større grund til at ryste på hånden efter Det Grønne Kontaktudvalg, der repræsentere+ 250.000 medlemmer, klart har meldt ud at være overordentligt bekymrede over de forbehold og den tilgang som regeringen lægger op til i udkast til rammenotat.
På jævnt dansk skriver regeringen at forslaget bør tilpasses hvis det er besværligt eller kommer til at koste penge at genoprette den misligholdte natur.
At der er samfundsøkonomiske gevinster på mere end 20 mia. kroner årligt ved Kommissionens forslag interessere åbenbart ikke regering eller landbrugsminister.
Dansk landbrug har behov for at omfavne agritec, og for alvor arbejde for at fremme produktionen af kød i stålsiloer ved hjælp af stamcelleteknologi. Fremtidens kød går ikke primært på klov eller hønsefødder, men dyrkes i vækstmedier – og bruger derved langt mindre mængde energi og vand endgammeldags husdyrproduktion. Og hånden på hjertet: hvorfor lade kyllinger gå på stald for at lave McNuggets? Og hvorfor ikke lade gærceller producere mælkeprotein?
Betyder det at fremtidens landmænd ikke skal “holde dyr”? Jo bestemt, af hensyn til biodiversiteten OG klimaet er det faktisk enormt vigtigt, at vi fremmer vild natur og ikke mindst ekstensiv helårsgræsning. Herved kan en landmand producere særlige luksusprodukter – herunder jagt – OG bidrage til at løse klima- og biodiversitetsudfordringerne. Og tage sig betalt herfor ved at fungere som “naturforvalter” af de rewildede områder.
Det er værd at huske på, at den seneste forskning viser at urørt blandet skov er tre til fire gange så godt til at holde på CO2 som plantageskove. Men hvis man sætter store dyr ud og lader dem græsse ekstensivt med et naturligt græsningstryk fordobles CO2 sekvestreringen (animating the carbon cycle). Men også rovdyr kan have en afgørende betydning. Således viser studier fra bl.a. Yellowstone at ulve har indflydelse på mangfoldigheden af trædækket på to måder. Dels spreder de vegetationen, så trædække af blandede træer huritgt opstår. Og ved at regulere antallet af elsdyr på naturlig vis, reguleres elsdyrenes indflydelse på skoven, der bliver mindre fyldt med grantræer, der suger mindre CO2 op end de løvtræer, som ulven fremmer. Og samtidig kan landmænden tjene penge på befordrer flere naturoplevelser.
Hvorfor er landbruget så traditionelt i sin tænkemåde?