Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Landbrug & Fødevarer har ført en vigtig sag i forhold til de forhadte ammoniak-regler for husdyrbrug, men tabte desværre i Højesteret[1].
Spørgsmålet var staldanlæggenes restlevetid og dermed hvor hurtigt, kravene om totaldeposition (for ammoniak) skal indfries.
Sagen angik en revurdering i Aalborg Kommune, der blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Staldene var i sagen etableret i 1972 henholdsvis 1992-93, og der var ikke siden foretaget godkendelsespligtige renoveringer. Klagenævnet vurderede, at der var tale om typiske og gennemsnitlige staldanlæg med en normal afskrivningsperiode på 15-20 år.
Klagenævnet fandt, at husdyrbruget skulle overholde totaldepositionskravet inden udgangen af 2021, også selv om Aalborg Kommune havde stillet husdyrbruget i udsigt, at totaldepositionskravet først skulle være opfyldt ved udgangen af 2030.
Indlysende udfordringer med beregningerne
Totaldepositionskravet er på 0,2-1,0 kg kvælstof (ammoniak) pr. hektar pr. år. Hvis du lufter din hund på de samme naturarealer, så vil din hund besørge cirka seks kg kvælstof pr. ha pr. år. Altså 6-30 gange mere end grænseværdierne for totaldepositionskravene. Der er indlysende udfordringer med beregningen af, hvornår et husdyrbrug skal indfri kravet om totaldeposition, men det fundamentale spørgsmål er, om reglerne er lovlige og proportionale.
I Bæredygtigt Landbrugs ammoniaksag bestrider vi, at kravet om totaldeposition er egnet til at forbedre naturstanden på Natura 2000-området, og selv hvis en lukning af husdyrbruget vil hjælpe, så er det så lidt, at alle andre ammoniakpåvirkninger langt overtrumfer husdyrbruget. Reglerne om totaldeposition er ikke proportionale.
Bæredygtig dansk produktion
Landbrug adskiller sig jo fra andre industrivirksomheder. Landbruget lever af og i naturen, hvor husdyr og planteavl er en integreret størrelse. Der foretages hele tiden justeringer og optimeringer, der sikrer bedre ydelse, mindre foder, færre udledninger. Ja, der går cirka syv indiske køer på en dansk, hvis man kigger på mælkeydelsen. Det er bæredygtigt at lade produktion blive her i landet for miljøet, klimaet og produktionen.
Men reglerne er en bombe, for dukker der en ammoniakfølsom blomst op i EU-natur ved siden af dit husdyrbrug, så kan du godt glemme at sælge gården – så er der sat slutdato på virksomheden. Det er en meget vilkårlig retsanvendelse, der ikke er proportional. Nu har Landbrug & Fødevarer desværre fået rettens ord for, at lukningerne hellere skal ske før end siden – og det er trist.
Vi holder snuden i sporet – og vi går efter et fuldstændigt opgør med reglerne om totaldeposition. Der er nok at bruge penge på, men lukninger af velfungerende husdyrbrug er ikke på noget plan fornuftigt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs netversion via linket HER).
