Flemming Fuglede fylder 70 år

Den tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug er født på Fyn men har boet i Vendsyssel det meste af sit liv

flemming-fuglede-joergensen-1

Flemming Fuglede Jørgensen, tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug, Trudslevvej 58 i Løkken, fylder 70 år på mandag den 17. april.

Flemming Fuglede er født på Fyn, hvor hans far var godsinspektør på Egebjerggård på Nordfyn og moderen selvstændig damefrisør i Dronningensgade i Odense. Selv uddannede han sig som landmand via elevpladser rundt i det ganske land.

I det meste af livet har mandagens fødselar dog boet i Vendsyssel og har siden 1983 været indehaver af Borupgaard lidt udenfor Løkken, nærmest på kommunegrænsen mellem Jammerbugt og Hjørring kommuner. Flemming Fuglede er gift med Annette, og parret har fire voksne børn – bl.a. sønnen Peter Fuglede Jørgensen, far og søn driver i dag 800 hektar sammen i et IS.

Udover engagementet i Bæredygtigt Landbrug – som Flemming Fuglede var med til at stifte tilbage i 2010 – er 70 års fødselaren ligeledes aktiv indenfor jagt og jagthunde, eksempelvis i Dansk Pointer Klub.

Mandagens fødselsdag fejres under private former.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top