Landbrug og husejere udenfor kloakopland er gennem 20 år pålagt byrder uden lovhjemmel

Der har ikke været lovhjemmel til myndighedernes voldsomme indblanding i landbrugets dispositionsret, siden vandrammedirektivet blev implementeret, lyder det fra BL-medlem

gen-jørn

Af Jørn Rasmussen, Fair Spildevand, Pilealle 5, 4760 Vordingborg

En af Einsteins mange ordsprog var: ”Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det, fordi du ikke har forstået det godt nok”.

Jeg vil derfor forsøge på en enkel måde at forklare, hvorfor der ikke har været lovhjemmel til den voldsomme indblanding i landbrugets dispositionsret, siden vandrammedirektivet (VRD) blev implementeret i dansk lovgivning.

VRD stiller krav til biologiske referenceforhold, hvor der indgår en hel del kvalitetselementer, og hvert land skal have tilstrækkelige mange målesteder, der kan give et troværdigt billede af disse kvalitetselementer.

Ved biologiske kvalitetselementer forstås blandt andet plankton, bundvegetation og fiskefauna.

Giver ikke mening

Til at underbygge overordnede mål, der ligger i de biologiske kvalitetselementer, har vi fem kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer: Termiske forhold. Iltforhold. Saltholdighed. Forsuringstilstand. Næringsstofforhold. Der skal understøtte de biologiske kvalitetselementer.

Tager vi de fire første, giver det overhovedet ikke mening at opgøre dem i totale mængder.

Kan man opgøre den totale mængde ilt eller mængde salt i de kystnære områder? Nej, vel? Derfor giver det naturligvis heller ikke mening at stille krav til den totale mængde kvælstof eller fosfor for den sags skyld.

Overalt i VRD stilles der ikke krav til totale mængder, men til elementer, hvad enten det er biologiske eller kemiske og fysisk-kemiske elementer. Den engelske udgave efterlyser ”elements” og den tyske ”komponenten”.

Landbruget bidrager med under 1/3

I nitratdirektivet er definitionen ligeledes udelukkende koncentrationer.

Den 25. januar 2023 redegør Bjarne Brønserud i Effektivt Landbrug for, at de danske referencesteder i 2021 viste en koncentration på 2,6 milligram pr. liter nitrat-N og siden 2007 konstant har ligget under 3 milligram. I begyndelsen af 1990’erne var tallet 5 milligram.

Altså i det åbne land bidrager landbruget sammen med alle ejendommene, der i dag ikke er tvangskloakeret, med under en tredjedel af EU’s grænseværdi på 11,3 milligram nitrat-N.

Spildevand er problemet

Når dette erkendes, kan fokus rettes på det egentlige problem for vores overfladevand. Nemlig en grundlæggende fejlagtig måde at håndtere vores spildevand på, hvor vi i dag fjerner næringsstofferne fra det naturlige kredsløb og samtidig iblander alverdens miljøfremmede stoffer.

For som der står i VRD på side 3 under betragtning (27):

”Dette direktivs endelige mål er at opnå en eliminering af prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer”. Bemærk: Igen omtales kun koncentrationer.

Følg vandrammedirektivet

Fra 1987 og frem til nitratdirektivet og vandrammedirektivet blev implementeret i dansk lovgivning, var det den faglige totale kvælstof-balancemodel i NPO-redegørelsen, der var basis for regulering af landbruget. I stedet for at rette ind efter de juridiske rammer i VRD, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve med sit EU-medlemskab, fortsatte man med at tilpasse VRD til den håbløse balancemodel fra 1984.

Det må nu stoppe. Idiotien har varet længe nok og kostet milliarder af kroner og en masse spildte ressourcer, der samtidig modarbejder det, nogle kalder den grønne omstilling.

Mulige positive følgevirkninger

Lad os se lidt på de positive følgevirkninger ved at udskifte balancemodellens totale mængder med koncentrationer, som VRD foreskriver:

1) Landbruget skal ikke længere reguleres efter, hvad der tilføres bedriften, men hvad der udledes. Hermed følger udfasning af for det første gødningsloven, for det andet krav til efterafgrøder og for det tredje oprettelse af våd- og minivådområder, der begrundes med kvælstofreduktion.

2) Tvistigheder i retssalene, der skyldes ovenstående, kan ophøre.

3) Konflikten mellem de såkaldte ”grønne” organisationer og landbruget mindskes betydeligt, da man nu har noget konkret at forholde sig til.

4) Sidst, men ikke mindst, får landmanden tilbageerobret den dispositionsret, som han nu engang er bedre til selv at administrere end både politikerne, embedsmænd og tænketanke.

Nu er det bare sådan, at et ”forkølet” læserbrev ikke ændrer på alverden. Derfor vil jeg kraftigt opfordre redaktionen på Effektivt Landbrug til at researche mere i ovenstående.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

4 kommentarer til “Landbrug og husejere udenfor kloakopland er gennem 20 år pålagt byrder uden lovhjemmel”

  1. Her en glimrende redegørelse fra Stiig Markager der beskriver hvad problemet består i for havmiljøet og hvad der realistisk set skal til for at rette op på den skandaløse tilstand.
    Der skal udtages landbrugsjord, det er det eneste der batter.

    400.000-500.000 ha intensivt dyrket jord må ud af drift og ruges til noget andet.

    https://dm.dk/bio/artikler/alle-artikler/biodiversitet/havet-har-aandenoed

    At kontrollere hvert enkelt landbrug på udledninger er op ad bakke, da det ville kræve at der som ved ferskvandsdambrug er et defineret indløb og et udløb med kontinuert flowmåling og 26 årlige analysedage …og det er jo ikke tilfældet ved landbrug med et hav af drænudløb – så det dur ikke..

  2. Gode forskere vil gerne drøfte andre indfaldsvinkler til et givent problem.
    De besidder ligefrem tvivlens nådegave.

    Stiig Markager besidder ingen af delene. Han er en prædikant, der aldrig tager til genmæle, når han bliver imødegået af kvalificerede modargumenter.

    Ifølge Danmarks statistik blev der af fisk landet i
    1996:… 1.665 mio. kg og i
    2014:… …749 mio. kg.
    Altså en nedgang på 55 pct.

    I perioden 1997-2012 har Århus universitet målt at udledningen af kvælstof er reduceret med 50.000 tons fra landjorden til de kystnære områder:
    1997 ….. 106.000 tons kvælstof
    2012 …… 50.000 tons kvælstof

    En lettere parafrasering af et andet Einstein citat rammer det ind:
    Definitionen på sindssyge: At udpege kvælstof som et problem igen og igen og forvente et andet resultat.

  3. Pingback: Landbrug og tvangskloakerede husejere pålagt byrder uden lovhjemmel - FAIR SPILDEVAND

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top