Af Stig Voldbjerg Sørensen, pensionist, cand.agro., Bøgeparken 145, 2800 Kongens Lyngby
Store klimarelaterede beslutninger er på vej. Skal landbruget reduceres eller omlægges? Skal den animalske produktion forbydes? Er landbruget den store klimasynder? Hvilke tiltag skal foretages? Etc., etc.
Der er kun det lille problem med debatten, at den hviler på et forkert beregningsgrundlag, der giver nogle fiktive CO2-værdier.
I september 2020 spørger Søren Egge, Enhedslisten, daværende klimaminister Dan Jørgensen om, hvordan man omregner metans klimaeffekt, så den er sammenlignelig med CO2. Dan Jørgensen svarer den 19. oktober 2020 med rådgivning fra Meteorologisk Institut, at metans klimaeffekt fordeles over flere år.
Fordeles klimaeffekten af de i 2018 udledte 305.000 tons metan over de 20 år, hvor metanen eksisterer i atmosfæren, er klimaeffekten som godt 30 millioner tons CO2. Fordeles den over 100 år, hvor metanen for længst er omdannet til rigtigt CO2, er klimaeffekten som cirka otte millioner tons CO2 (fordeles klimaeffekten over 1.000 år, vil den nærme sig en million tons – egen kommentar).
Fordeles over 100 år
Man kan altså få en klimaeffekt fra de samme 305.000 tons metan udledt i 2018 som fra en million tons CO2 til 30 millioner tons afhængig af hvor lang tid, den fordeles over. Metans bidrag til Danmarks totale udledning af CO2 går dermed fra cirka en til cirka 30 procentpoint. Beregningsmodellen er altså ikke helt uden betydning.
Man har politisk af uransagelige grunde valgt – også internationalt – at fordele metanens klimaeffekt over 100 år. De seneste 70-80 år er metanen forsvundet og omdannet til varigt CO2.
Inden forargelsen breder sig over, at metanudlederne slipper for billigt, skal man være opmærksom på, at metanudledningen fra 20 år tidligere nu er forsvundet, og dermed bør trækkes fra. Det har været processen, siden det første liv begyndte på kloden. Der er altså kontinuerligt de seneste 20 års metanudledning i atmosfæren, hvor det er under stadig omdannelse til varigt CO2.
Betydning for værdien af tiltag
Metanudledningen er ret konstant, og der forsvinder dermed hele tiden samme mængde metan, som der tilføres. En del metan omdannes til en del varigt CO2. CO2 er cirka 2,7 gange tungere end metan, og i det store regnestykke fra 2018 betyder det, at de 305.000 tons udledte metan i 2038 er omdannet til 305.000 tons gange 2,7 eller mindre end 900.000 tons varigt CO2, der vil eksistere i atmosfæren de næste +50.000 år, og ikke de otte millioner tons, det nu indgår med i klodens evige CO2-regnskab.
Man planlægger at bruge det nuværende beregningssystem som et grundlag for beskatning af metanudledning. Det betyder, at udlederen af metan skal betale samme afgift for en CO2-ekvivalent, der forsvinder efter en kort årrække, som de, der udleder rigtigt, varigt CO2, der forbliver i atmosfæren de næste +50.000 år.
Den forkerte beregningsmetode har også betydning for værdien af de tiltag, der planlægges. Udtagningen af lavbundsjorde, øgning af humusindhold i dyrket jord, hvor kulstof bindes mere permanent, er et mere effektivt tiltag end reduktion af processer med metanudslip.
Brug fakta som grundlag
Efter at have kritiseret det nuværende system skal jeg foreslå en anden beregningsmodel:
(Metanudledningen i 2018 ) gange 28 – (metanudledningen i 1918) gange 28 + (metanudledningen i 2018) gange 2,7.
Af hensyn til aftaler omkring den nuværende beregningsmodel er den nuværende periodelængde på 100 år valgt, selv om en periodelængde på 20 år er mere logisk. Over tid har det dog ingen betydning, fordi regnemodellens to første led vil ophæve hinanden.
Må det være et beskedent ønske, at lovgivning baseres på fakta og ikke på politisk vedtagne naturlove.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om emnet, fremgår bl.a. af læserbrevet herunder).
Klimapåvirkning og klimaregnskab er to forskellige størrelser
