Politisk regulering har ført til mere iltsvind: Lad landmanden bestemme, hvad han dyrker 

Igen og igen gøres landbruget til syndebuk, når der måles iltsvind i danske fjorde - selv om data viser, at målrettede efterafgrøder har haft en uønsket effekt

fjord-22.-juli-2013

Intentionen var egentlig god nok: 

At reducere iltsvind og udledning af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, til kystnære farvande. 

Men siden man i 2016 indførte såkaldte målrettede efterafgrøder, er forårsudledningen af kvælstof fra marker kun blevet større. Det viser næsten 40 års officielle udledningsdata, som Bæredygtigt Landbrug har gennemgået. 

På den baggrund peger Jens Lund Pedersen, faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, på en oplagt løsning: Giv landmanden lov til selv at bestemme, hvad han skal dyrke. 

Nyttesløse metoder

“Vi kan se, at de metoder, man har i øjeblikket ved at lave de målrettede efterafgrøder, ikke virker efter hensigten. Det kan opgøres måned for måned, og siden 2016 har vi fået større udledning i marts og april,” siger Jens Lund Pedersen.

Han kalder det åbenlyst, at udviklingen skyldes de målrettede efterafgrøder, der på de udpegede arealer erstatter vintersæd. Desuden giver milde vintre og klimaændringer tilsyneladende også mere nedbør i foråret, hvilket øger risikoen for udvaskning. 

Mange måneder uden optag 

I modsætning til vintersæd som hvede og rug, der vokser hele året, vokser de målrettede efterafgrøder kun fra september, og indtil de bliver pløjet ned mellem november og marts/april. 

Det vil ifølge Jens Lund Pedersen sige, at vi har mange måneder, fra de målrettede efterafgrøder er pløjet ned, og indtil vårsæden som havre og vårbyg, der skal følge efter, begynder at optage kvælstof. 

“I år er det særligt slemt, fordi vi har haft så sent et forår. Vi er helt fremme i slutningen af maj, før vårsæden for alvor begynder at optage kvælstof,” siger den faglige konsulent. 

Uden ilt, intet liv

Med andre ord har vi – på grund af de målrettede efterafgrøder – haft en periode stort set fra nytår og indtil nu, hvor der ikke er sket nogen kvælstofoptagelse af planterne, forklarer han: 

“Det er noget rigtig skidt, for selv om vi har det store vandskifte i vores fjorde, hvor 80 procent kommer udefra, er de her sene tilførsler af kvælstof uønsket. For i den periode, hvor vi har kvælstofbegrænsning, får algerne gang i væksten.” 

Er der mange alger, kommer der i første omgang flere fisk, men efterfølgende bliver det så tæt, at de – når de dør og falder til bunds – bidrager til mange næringsstoffer på bunden af fjordene, hvilket kan give iltsvind i varme perioder. 

“Dét er noget rigtig skidt, for uden ilt – intet liv,” siger Jens Lund Pedersen. 

Respektér landmandens indsigt

Forslaget fra Bæredygtigt Landbrug er altså, at det for det første er landmanden, som skal have lov til at bestemme, hvad han/hun skal dyrke. Dog på den måde, tilføjer Jens Lund Pedersen, at jordene skal være bevoksede hele året, medmindre der er rækkeafgrøder som roer eller kartofler. Ellers skal markerne som hovedregel være bevoksede. 

“Det vil også sige, at de fleste landmænd vil have nogle meget større arealer med vintersæd, og det vil være markant bedre, end hvad tilfældet er nu,” siger BL-konsulenten.

“Det viser 20 års mislykket regulering, hvor der er brugt milliarder af kroner på tiltag som undergødskning, braklægninger, målrettede efterafgrøder og et utal af kravstramninger. Lad os få den faglige indsigt i de biologiske processer tilbage. Alt tyder på, at man bør respektere landmændenes indsigt på dette område”, tilføjer Jens Lund Pedersen. 

Af Nikolaj Sjørup, nsj@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top