Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Der har været meget berettiget kritik af de nye ejendomskategori-vurderinger, der betyder, at 15.000 ejendomme ændrer status fra landbrug til ejerbolig. Skatteministeren har flere gange udtalt, at der var tale om misforståelser, men at han alligevel har lyttet, og at forligskredsen derfor har ændret i forslaget.
Det batter bare ikke, for hovedkernen i problemet består. Det er fint at få en kategori for naturejendomme. Det er fint, at man ikke skal skifte kategori, hvis man omforandrer eller bygger til sin ejendom i nuværende ejers ejertid.
Men hovedproblemet, at der blot er tale om en overgangsordning, og at ejendomme, der har været drevet produktionsmæssigt, skal skifte kategori ved salg, består stadig.
Salgsprisen påvirkes negativt af loven. På et eller andet tidspunkt skal ejendommen sælges, og så gælder de nye kategorier. Man har simpelthen etableret et nedsparingslån, fordi den nye ejer ikke kan overtage ejendommen på samme vilkår som hidtil gældende. Derfor vil man heller ikke kunne opnå en pris for ejendommen, som før den ændrede kategori.
Samtidig skal den nye ejer indregne en højere beskatning i sine løbende omkostninger, og vil også derfor begrænses i sin købssum.
Det vil alt andet lige give en meget sværere salgsproces, hvis det er nye selvstændige ejere, der skal overtage ejendommen.
Ønsker regeringen da bare, at jorden på de mindre ejendomme bliver overtaget af andre landbrug – og man dermed får langt færre, der bosætter sig på landet?
Ønsker regeringen, at de ældre landmænd, som har opsparet til pensionen igennem ejendommens friværdi, nu overlades uden pension?
Det ser sådan ud.
Og samtidig indføres en gevaldig forskelsbehandling. Jorden beskattes jo ikke, efter hvad den anvendes til – men efter hvem der ejer den. Hvis en omkategoriseret ejendom overtages af en person, der ikke ejer mere jord, beskattes han højt. Mens samme ejendom ved ejerskifte til en med mere jord beskattes lavt. Vil regeringen virkelig skævvride lovgivningen sådan?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen. Du kan eksempelvis læse Folkebladet Lemvigs hjemmesideudgave via linket HER samt Maskinbladets og Effektivt Landbrugs onlineversioner HER og HER).
Det er sagen i en nøddeskal.
For mig er det en gåde det kan være så svært at forstå.
Det kan ikke være svært at få øje på problemerne, men hvis det er et spørgsmål om at VILLE se sandheden i øjnene så er det straks værre.
Som Rosenkilde (A) sagde ved konferencen Store Bæredygtighedsdag, på Christiansborg, den 5.5.2023: Helvede skal fryse over inden en politiker indrømmer at have begået en fejl.
Det ville klæde Regeringen at trække styresignalet tilbage og forelægge et forslag til ændring af forslag til ændring af lov.
Denne fremskynding af forslag til ændring af lov blev vedtaget som en del af en pakke. To forskellige politiske aftaler blev slået sammen og vedtaget. Man kan ikke stemme ja til det ene forslag og nej til det andet. Forslaget, alle ønskede stemt igennem, var et forslag om udfasning af gas til opvarmning, udfasning af gamle oliefyr og udfasning af ældre brændeovne. Ejendomsvurderingslovens fremskynding lå som en notits nederst eller som en lille, nedtonet bemærkning i det store hele.
Da de to forskellige forslag stemtes igennem udtalte skatteordføreren, at det var med stolthed og stor glæde – det andet forslag, der var ubetydeligt, “blegnede ved siden af.”
Denne uartighed, at påstå, at lovforslag om fremskynding blegner ved siden af viser tydeligt, at skatteordføreren ikke har, eller har, været klar over konsekvenserne ved omkategoriseringerne. Men vi vil huske denne regering ved næste valg – og vi vil huske, hvilke politikere i oposition, der ikke trådte frem og skreg lungerne ud for vores skyld.