Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Der har været meget berettiget kritik af de nye ejendomskategori-vurderinger, der betyder, at 15.000 ejendomme ændrer status fra landbrug til ejerbolig. Skatteministeren har flere gange udtalt, at der var tale om misforståelser, men at han alligevel har lyttet, og at forligskredsen derfor har ændret i forslaget.
Det batter bare ikke, for hovedkernen i problemet består. Det er fint at få en kategori for naturejendomme. Det er fint, at man ikke skal skifte kategori, hvis man omforandrer eller bygger til sin ejendom i nuværende ejers ejertid.
Men hovedproblemet, at der blot er tale om en overgangsordning, og at ejendomme, der har været drevet produktionsmæssigt, skal skifte kategori ved salg, består stadig.
Salgsprisen påvirkes negativt af loven. På et eller andet tidspunkt skal ejendommen sælges, og så gælder de nye kategorier. Man har simpelthen etableret et nedsparingslån, fordi den nye ejer ikke kan overtage ejendommen på samme vilkår som hidtil gældende. Derfor vil man heller ikke kunne opnå en pris for ejendommen, som før den ændrede kategori.
Samtidig skal den nye ejer indregne en højere beskatning i sine løbende omkostninger, og vil også derfor begrænses i sin købssum.
Det vil alt andet lige give en meget sværere salgsproces, hvis det er nye selvstændige ejere, der skal overtage ejendommen.
Ønsker regeringen da bare, at jorden på de mindre ejendomme bliver overtaget af andre landbrug – og man dermed får langt færre, der bosætter sig på landet?
Ønsker regeringen, at de ældre landmænd, som har opsparet til pensionen igennem ejendommens friværdi, nu overlades uden pension?
Det ser sådan ud.
Og samtidig indføres en gevaldig forskelsbehandling. Jorden beskattes jo ikke, efter hvad den anvendes til – men efter hvem der ejer den. Hvis en omkategoriseret ejendom overtages af en person, der ikke ejer mere jord, beskattes han højt. Mens samme ejendom ved ejerskifte til en med mere jord beskattes lavt. Vil regeringen virkelig skævvride lovgivningen sådan?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen. Du kan eksempelvis læse Folkebladet Lemvigs hjemmesideudgave via linket HER samt Maskinbladets og Effektivt Landbrugs onlineversioner HER og HER).
