Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Da Bæredygtigt Landbrug var i retten i forbindelse med vandplansagen, kunne det udledes, at 94-98 % af danske vandløb ikke er målt for kemiske stoffer. Men Rigsrevisionen konkluderer nu i en undersøgelse af Miljøministeriet (om PFAS), at:
”[…]den kemiske tilstand er ukendt for 99 % af de danske vandløb. I alt er der ca. 18.900 km vandløb i Danmark, hvor der er fastsat miljømål. Miljøministeriet kender den kemiske tilstand for ca. 200 km. Dette betyder, at ministeriet ikke kender til omfanget af forurening med PFOS i ca. 99 % af vandløbene. Af de vandløb, hvor den kemiske tilstand er kendt, er ca. 81 % i ikke god kemisk tilstand.[…]”
Konsekvenser for borgerne
Den er med andre ord endnu mere gal end det, Kammeradvokaten ville anerkende, da retssagen verserede i Vestre Landsret i slutning af marts i år. En sag, hvor der falder dom tirsdag den 30. maj 2023.
Det er min forventning, at Miljøministeriet under retssagen havde kendskab til, at den var 99 % gal med målingerne. Kammeradvokaten gjorde alligevel under retssagen gældende, at der ikke var så intense krav til kemiske målinger af det danske vandmiljø, som Bæredygtigt Landbrug påstod. Det synspunkt er visnet, og Miljøministeriet har nok glemt at underrette Kammeradvokaten herom.
De kemisk potente stoffer holdes væk fra søgelyset, og det har konsekvenser for borgerne i dette land. Af Statsrevisorernes konklusion (”Statsrevisorernes bemærkning”) fremgår det:
”[…]Statsrevisorerne kritiserer Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Indsatsen har været så utilstrækkelig og langsommelig, at miljøet og danskernes sundhed har været udsat for en unødig risiko.[…]”
“Drikkevandsparker” batter intet
Den sørgelige PFAS-historie kan skrives om kobber, cadmium, kviksølv, zink, medicinstoffer, m.fl., hvis der ellers blev målt mere. Men det gør der så ikke, så Miljøministeriets besked til os alle om evighedskemien er: Lev med det.
Men der kommer retorisk undsætning fra velmenende foreninger og såkaldte grønne partier. Vi skal gøre en indsats, og vi skal have drikkevandsparker, lyder det. Sprogblomster, der smager af et naturligt Lalandia, hurlumhej og tryghed for vores børn. Men det er en stråmand. Der lukkes ikke drikkevandsboringer som følge af lovlige og godkendte pesticider. Lovlige og godkendte sprøjtemidler undersøges og kontrolleres – og nedbrydes i jordens øverste lag, så også her rettes bager for smed.
Brug nu pengene fornuftigt
Der bruges cirka 1 milliard kr. om året på vandplanerne. De bruges i hovedsagen på genslyngninger og vandprojekter. Hvis man ville gøre noget godt, så stop op. Reflekter og forstå, at der skal overvåges for kemiske stoffer. Mere omtanke og overvågning – mindre forbuds- og begrænsningspanik.
De manglende målinger er så vital en del af hele indsatsen og fastlæggelsen af miljømålene, at de manglende kemiske målinger er et centralt anbringende i forhold til vandplansindsatsen i forbindelse med Bæredygtigt landbrugs retssag ved Vestre Landsret om vandplanerne.
Jeg ved ikke med jer, men jeg foretrækker rent vand i lige kanaler, fremfor ukendt og forurenet vand i slyngede åløb. Når vandet er rent, kan vi snakke om vandprojekter i det åbne land, hvis det er nødvendigt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, læs eksempelvis Maskinbladets onlineudgave via linket HER).