Regeringens nye ”Vandområdeplan 3”, der blev præsenteret torsdag morgen, får en hård medfart af Bæredygtigt Landbrug.
Foreningens faglige direktør Jørgen Evald Jensen forstår ikke, at man vil fortsætte åbenlyst nyttesløse indsatser i forhold til kvælstofudledning fra dyrkningsfladen, når udledningen – trods reguleringstiltag – har været stort set uændret de seneste 20 år og det uden indvirkning på miljøtilstanden.
Kvælstof er ikke den største miljøudfordring
”Man løser altså ikke udfordringerne i vandmiljøet ved kun at kigge på kvælstof, og man har helt galt fat, hvis man tror, at der kan reduceres med over 10.000 tons inden 2027. Det er heller ikke kvælstof, der er den største miljøudfordring – hvorfor er der ikke ét ord om spildevand? Hvorfor nævnes ikke de manglende målinger i vandløbene? Man vil stadig reparere på noget, man ikke kender tilstanden på”, siger Jørgen Evald Jensen.
”Det er også grotesk, at vandrådenes arbejde bliver nævnt som en positiv ting af miljøministeren, når disse råd ikke fik lov til at beskæftige sig med andet end netop kvælstof og genopretning af vandløb. Det her makværk gør da den kommende second opinion – hvor den danske regulering bliver set efter i sømmene – endnu mere relevant. Hvorfor venter man ikke på denne vurdering, der er sat i gang?”, tilføjer han.
Mere fornuftigt at bruge pengene et andet sted…
Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør fatter heller ikke, at regeringen vil bruge så mange penge på eksempelvis genslyngning af vandløb, der rent faktisk vil øge fosforudledningen.
”Det er jeg faktisk voldsomt provokeret over, når vi samtidig kan læse os til, at man ikke i nævneværdig grad vil øge antallet af målinger for prioriterede stoffer. Vi ved jo, at der kun måles i omkring én procent af vandløbsstrækningerne, så det var hellere dér, man burde bruge pengene”, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.
(Ovenstående er også sendt ud som pressemeddelelse. Du kan eksempelvis se Landbrugsavisens netversion HER og Effektivt Landbrugs hjemmesideudgave via linket HER. Maskinbladet har lavet en uddybende vinkel på historien i artiklen HER).
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk
Spildevandsudledningerne fra byerne er målt til max 20 %. Kvælstofudledning fra landbruget er målt til ca 70 %. Ca 10 % er naturlig afledning.
Hvorfor betvivler I det gang på gang? Taler I mod bedre vidende, eller er I uoplyste? Der er kun de to muligheder. Vælg.
Mål mål
Mål
teorien holdet jo ikke.
De 20% holder de? Hvad med overløb?
De 70% landbrug og 10 % naturlig. Det ku jo også være 10% fra landbrug 70 % naturlig
Det er ikke målt.
Ingen effekt de sidste 30 år for tæller jo mere end alt andet.
det er jo kun teoretisk beregnet. aldrig målt, så ingen ved noget som helst.
udover at 40 års reducering af landbrugets tilgængelige næringsstoffer ikke har ændret noget på vandmiljøet.
kunne det tænkes at det ikke er landbruget der er problemet?
Det kunne i høj grad tænkes.
Tit når vi har regnskyl her ved Svendborg og omegn, så kommer der badeforbud ved Hotel Christiansminde på grund af colibakterier. De kommer i hvert fald ikke fra landbruget.
Der skal tages 450.000 hektar ud af dyrkning. Det skal være de lave arealer og dem nærmest fjordene. Før det sker er der ikke chance for at nå i mål. – Og fristen er sat til 2015 og absolut senest 2027 efter aftale med EU. Det er jo ingen reduktioner fra landbruget de sidste 15 år. Værre og værre står det til med vandmiljøet hvert år. De frivillige ordninger har for længst spillet fallit. Check selv på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor lidt der rent faktisk er gennemført af de kollektive virkemidler. En fuldtonet skandale leveret af Miljøministeriet. Nu spiller ministeriet ud med reduktion på 10.000 tons N. Alt for lidt og alt for sent Lovgivningen på området efterleves ikke.