Landbrugets fjender får rigeligt med modstand på dette års udgave af Folkemødet på Bornholm. Og det skyldes ikke mindst Bæredygtigt Landbrugs udsendte frontkæmpere.
”Vi er her bl.a. for at nuancere de mange debatter om landbrug, fødevarer samt miljø og klima. Det gælder både de debatter, hvor vi har fået en officiel invitation – samt andre diskussioner, hvor man måske helst så, at vi blev væk, men hvor vi alligevel dukker op for at sige vores uforbeholdne mening”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær med et smil på læben.
”For Bæredygtigt Landbrug handler Folkemødet også om at dyrke vores netværk. Og meget gerne om at udvide det. Jo flere alliancepartnere vi har i foreningen, jo større chance har vi for at vinde kampen for bedre rammevilkår i dansk landbrug, og her i Allinge er der rigeligt med interessenter at få kontakt med”, forklarer han.
Masser af ufaglighed
Der er – også på solskinsøen – god grund til at sætte ind med nuancer set fra et landmandsperspektiv. Ligesom i den såkaldt virkelige verden udenfor trives ufagligheden ligeledes i mange af drøftelserne hos politik- og demokratifestivalen med de omkring 60.000 turister, bornholmere, politikere, embedsmænd og lobbyister af enhver slags.
Det gælder ikke mindst i diskussioner om ”grundvandsbeskyttelse” og naturbeskyttelse samt om arealanvendelse – sidstnævnte vel at mærke ofte uden at jordejeren tages i ed. Og så er der dem, som er helt udenfor pædagogisk rækkevidde, eksempelvis Den Grønne Ungdomsbevægelse, der på udemokratisk vis vil begrænse landbrugsorganisationernes interessevaretagelse. Eller SF-ordføreren Rasmus Nordqvist, som lørdag formiddag inviterer til seancen ”Kan EU-forbud mod glyphosat i Roundup beskytte drikkevandet?” (uden skelen til at adskillige videnskabelige undersøgelser for længst har frikendt verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel for at være miljø- eller sundhedsskadeligt).
Men landmændene tier ikke!
Heldigvis får al denne landbrugs-bashing altså modspil, bl.a. takket være Bæredygtigt Landbrugs udsendte. BL-bestyrelsesmedlem Peter Rosendal benyttede således en del af sin fredag formiddag på at korrekse panelet i debatten ”PFAS: Drikkevandet er truet?” arrangeret af Danske Vandværker.
Her havde Anja Philip – formand for Forbrugerrådet Tænk – netop udtrykt, at det er ”hul i hovedet, at vi giver landmændene lov til at sprøjte mere og mere PFAS ud i miljøet”, da gårdejer Rosendal fra sydjyske Jordrup fik mikrofonen i hånden og venligt gjorde opmærksom på, at der absolut ikke udspringer nogen PFAS-trussel fra danske landmænds sprøjtemidler.
Ligestilling indenfor stofferne?
”Og der er masser af dobbeltmoral i denne meningsudveksling”, påpegede Peter Rosendal også overfor panelet.
”Burde I ikke gå ind for, at sådan noget som PFAS og i øvrigt også kosmetik og medicin gennemgår de samme godkendelsesprocedurer som eksempelvis pesticider?”, spurgte han.
Her måtte Susan Münster – direktøren for Danske Vandværker – efterfølgende hårdt presset medgive, at der nok trænger til at blive proppet noget ligestilling ind i måden, myndighederne godkender forskellige stoffer på.
”Det er jeg sådan set enig i. Hos Danske Vandværker er vi jo ligeglade med, hvad der er årsag til drikkevands-forureningerne – det handler om at gøre noget ved de konkrete problemer. Men forskelsbehandlingen skyldes nok også, at vi ved så meget om pesticider og ikke lige så meget om så mange andre stoffer. Her bliver vi heldigvis klogere og klogere”, lød direktørens forklaring.
Bæredygtigt Landbrug er ikke ene om at nuancere debatterne denne weekend på Bornholm. ”Omstillingen af landbruget – hvordan gør vi det?” lød overskriften for en af fredagens diskussioner på Klima- og Energiscenen. Her fik SF’eren Carl Valentins udsagn om, at ”vi producerer alt for mange animalske produkter i Danmark, hvor halvdelen af vores arealer består af fodermarker” samt ”selvfølgelig skal hele verden reducere udledningen – men vi skal jo vise vejen her til lands” ikke lov til at stå alene. Og det skyldtes især fødevareminister Jacob Jensen (V) og Arla Foods’ administrerende direktør Peder Tuborgh.
”Det er ikke en god idé at lukke ned for landbrugsproduktionen i Danmark, og det er heller ikke meningen med en kommende CO2-afgift. Vi skal netop gøre det her på en klog måde, hvor vi ikke mister arbejdspladser, og så andre lande tager ved lære af os”, sagde Jacob Jensen – som ikke vil kommentere på afgiftens indfasning, bundfradrag og så videre, så længe ekspertudvalget endnu ikke er kommet med sine anbefalinger.
Hvordan kan vi hjælpe udlandet uden egen produktion?
Arla-direktøren var mere direkte i sin kommunikation:
”Som det eneste erhverv overhovedet har vi i den animalske sektor reduceret udledningerne med 25-30 procent. Det vil simpelthen være uambitiøst bare at aflive landbruget med en høj skat”, som Peder Tuborgh formulerede det i debatten.
”Udenlandske mælkeproducenter spørger os, hvordan i alverden vi her i Danmark kan producere en liter mælk med det halve klimaaftryk. Dét udviklingsarbejde hjælper vi dem gerne med i bl.a. Nigeria. Men det kræver da, at vi stadig har en stor mælkeproduktion herhjemme”, tilføjede Arla-direktøren.
Af andre nuancerede debatter – og dem er der skam pænt mange af på dette års folkemøde, når man gider lede efter dem – kan nævnes ”Pas på! Fund af gift i øko-æg, drikkevand og frugt”. Trods den dystre titel på diskussionen formåede de danske pesticidproducenters og -importørers forening, Dansk Planteværn, på glimrende vis at imødegå mediernes evne til at skabe frygt blandt danskerne om vores allesammens fødevaresikkerhed.
Kemikoncernen Bayers kommunikationschef Niels Bjerre har fredag eftermiddag været med til at stille spørgsmålet, om følelser og mavefornemmelser snarere end videnskab og fakta dikterer offentlighedens forhold til fødevareproduktion. ”Styrer hjernen eller hjertet i landbrugsdebatten?” lød spørgsmålet i teltet hos Rud Pedersen Public Affairs.
”Både følelser og fakta skal naturligvis med i debatten, men problemet er også, at vi ofte glemmer at fortælle succeshistorierne fra landbruget”, mente Niels Bjerre.
Guldkorn fra Concito og Danmarksdemokraterne
Også Tavs Nyord fra Concito samt Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jessen bød ind med guldkorn i selvsamme samtale i det lykkeligvis propfyldte telt:
”Økologien har altså en kæmpe udfordring i forhold til klimaproblematikken”, forklarede Tavs Nyord.
”Et af problemerne i den offentlige debat om landbrug og fødevareproduktion er, at de fleste journalister bor i København. Deres følelser er naturligvis påvirket af, hvor de er bosat. Og jo, følelser betyder også noget for journalister – selv om de ikke vil indrømme det”, lød det fra Susie Jessen – som selv er uddannet journalist.
Behov for flere fødevarer
Dansk Akvakultur har ligeledes på pædagogisk vis benyttet Folkemødet til at sætte fokus på behovet for at producere flere og flere fødevarer i en verden med en stigende befolkning (vi skulle således være 9,7 milliarder mennesker på kloden i år 2050).
Og endelig har Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen givet den venstreorienterede – og altid landbrugskritiske – avis Information et hak over tuden med indslaget ”Minkskandaleaffejer-skandalen”. Informations skribent Anton Geist har nemlig forsøgt at bagatellisere skandalen omkring den ulovlige masseaflivning af mink, hvilket Berlingskes chef absolut ikke bryder sig om.
Selv om nuancerne så sandelig findes – også på Bornholm – må Bæredygtigt Landbrugs repræsentanter på klippeøen denne weekend sande, at der er lang vej igen:
”Det mest deprimerende ved at gå rundt og overvære alle debatterne, er nok, at stort set alle tilsyneladende rider med på præmissen om, at vi skal reducere CO2-udledningerne med 70 procent i Danmark – selv om en sådan nationalistisk tilgang jo ikke på nogen måde gavner det globale klima. Det er lidt trist”, opsummerer BL-bestyrelsesmedlem Jørgen Brønd.
Både formand Peter Kiær, bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Brønd og Peter Rosendal samt menige BL-medlemmer som eksempelvis Jens Haubroe fra det østlige Møn fortsætter med at sætte deres præg på Folkemødet igen i morgen, lørdag.
Her er Peter Kiær en del af panelet, når Fødevareforbundet NNF inviterer til debatten ”Dyrevelfærd eller arbejdspladser – hvad er vigtigst?”. Meningsudvekslingen tager udgangspunkt i de 800 aktuelle fyringer på slagteriet i Sæby og skal bl.a. gå på dyretransporter og dyrevelfærd. Formentlig med den NNF-vinkel, at blev disse danske grise ikke fragtet udenfor landets grænser, ville de danske slagterier og dermed slagteriarbejdspladser klare sig bedre. BL-formanden skal diskutere med bl.a. Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis, og den sjællandske svineproducent er tydeligvis castet som debattens skurk – hvilket dog ikke plejer at afskrække Peter Kiær.
Du kan se et lille videosammenklip fra fredagens oplevelser på Bornholm målrettet Bæredygtigt Landbrugs facebookside i linket herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk (tekst og foto) samt Nikolaj Sjørup, nsj@blb.dk (video)
