Af Anne Smet Andersen, faglig specialist, Bæredygtigt Landbrug
Aarhus Universitet (AU) udgav i december en rapport, bestilt af Miljøstyrelsen, med titlen: Årsager til år til år-forskelle i de beregnede tilførsler af vand og næringsstoffer til havet imellem forskellige NOVANA-opgørelser.
Det er på mange måder interessant men ikke betryggende læsning. Det viser flere eksempler fra rapporten. Den rapport begynder nu at danne grundlag for beslutninger. Derfor er tiden til at sætte spørgsmål ved den.
AU skriver f.eks. i konklusionen om opgørelserne for næringsstoffers tilførsel til havet: ”Derfor vil et kystopland med en lille andel af målt opland (eller helt umålt) i højere grad være påvirket af ændringer i beregningsmetoder end oplande med en høj grad af målt opland”.
I Nakskov Fjord har beregningerne i umålt opland af vandafstrømningen været så dårlig (urealistisk høj – skriver de), at man har byttet tallene ud med afstrømningen fra nabooplandet – men man har ikke genberegnet kvælstoftilføjelsen, selv om de selv skriver, at den sandsynligvis er overvurderet i 2018-opgørelsen.
Rapporten dækker foruden Nakskov Fjord også Isefjord, Roskilde Fjord og farvandet omkring Bornholm. Alle viser lignende usikre resultater. Det er det, der gør, at rapporten ikke er betryggende.
Desværre ser det ikke ud til, at Miljøstyrelsen vil ændre på denne praksis i den kommende NOVANA-planperiode for 2023-27, hvor de forsat kun vil måle på en meget lille del af oplandet og derefter bruge modeller eller andre tal, som de finder passer bedre til de restende kystoplande.
Hvor mange andre steder – udover de fire, rapporten medtager her – har så fejl i deres beregninger? Mål nu i stedet for! Så vi ved, hvad der foregår, og beslutninger tages på et oplyst grundlag.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets hjemmesideversion via linket HER samt Effektivt Landbrugs netudgave HER).
