Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør, Agropro Danmark
Fem vandmiljøplaner, efterafgrøder på en stor del af det danske landbrugsareal, vådområder, minivådområder, kvælstofreduktioner, udtagne landbrugsarealer, økologi, begrænsningerne i jordbehandlingen, randzoner, skovrejsning, m.m. har siden 1987 bidraget til mere end en halvering af kvælstoftabet fra landbrugsjorden. Så langt så godt, hvis det var et problem.
Men sandheden er, at trods de store kvælstofreduktioner fra landbrugsfladen har det ikke medført et bedre vandmiljø. Ikke et eneste sted. Der er vandområder, fjorde, søer og vandløb, der er blevet mere rene og har fået et bedre vandmiljø. Men det skyldes alle steder reduktion af spildevandsforureningen. Det kan bevises i hvert eneste tilfælde.
Det har jo ikke hjulpet
Så derfor er det væsentligt at spørge Stiig Markager (professor ved Aarhus Universitet, red.), som ønsker, at der skal ske en yderligere reduktion af kvælstoftab fra landbrugsjorden på mere end 20.000 tons kvælstof – hvilket svarer til at braklægge Fyn, Lolland-Falster og Bornholm:
Hvordan kan du tro, at det vil hjælpe på vandmiljøet, når der allerede er reduceret mere end 50.000 tons kvælstof?
Operationen lykkedes, men…
Hvis en patient er syg, bliver man ikke ved med at give den samme medicin i stadig stigende doser. Man prøver en ny medicin. Jeg har et forslag: Få stoppet tabet at fosfor og kvælstof fra rensningsanlæggene, så skal du bare se løjer.
Det er sikkert dyrt og besværligt. Til gengæld virker det. Det har vi erfaring med. For hver gang, der laves en indsats på spildevandsområdet, forbedrer det vandmiljøet.
Spildevand indeholder en lang række miljøfremmede stoffer, såsom medicin, hormoner, rengøringsmidler med mere, samt fosfor og kvælstof bundet på organisk form.
Ud over de miljøfremmede stoffer, der ikke hører hjemme i vandmiljøet, er fosfor og organisk kvælstof iltforbrugende og ødelæggende for vandmiljøet.
Alligevel sker der hvert år flere end 100.000 overløb af urenset spildevand, som løber uhindret ud i vores vandmiljø, til stor skade for fisk, biodiversiteten og vandkvaliteten.
Afhænger af vejret
Det tab af kvælstof, som sker i de perioder, hvor det regner, hedder nitrat. Det er den eneste form for kvælstof, der kan udvaskes fra landbrugsjorden. Nitrat forbruger ikke ilt. Nærmere det modsatte. Nitrat nedbrydes af nitratspisende bakterier på dets vej til fjordene.
Der sker ingen udvaskning af nitrat, når det ikke regner. Der har ikke været udvaskning af nitrat fra landbrugsjorden siden februar. Alligevel kan vi i den kommende tid se ind i iltsvind og blågrønalger i det danske vandmiljø. Ikke på grund af nitrat fra landbruget, men på grund af spildevand og fosfor oplagret på bunden af de danske fjorde gennem generationer.
Forkert påstand
Når Stiig Markager påstår, at det er EU-regler, der foreskriver, at danske landmænd skal reducere kvælstoftab, er det ikke rigtigt. EU kræver et bedre vandmiljø i Danmark. Det har ikke noget med nitrattab fra landbruget at gøre. Hvis vi derimod fik renset vandmiljøet effektivt for spildevand og fik stoppet de flere end 100.000 overløb af spildevand, ville dansk vandmiljø være blandt de bedste i EU.
Stiig Markager, du påtager dig et stort ansvar med stor skade for dit eftermæle, når du fortsætter med at fremture med forkerte påstande. Da du formentlig er et intelligent menneske, ved du også godt, at dine påstande ikke er rigtige. Du løber andres ærinde, der ønsker dansk landbrug omdannet til brakarealer.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets og Effektivt Landbrugs hjemmesideudgaver HER og HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
