Af Knud Larsen, Ph.d., Hvidovre, og Knud Jeppesen, landmand, Jelling
Det er utroligt, så mange gode råd, så hård kritik og lodrette krav, danske landmænd må stå model til fra byboere, der absolut intet ved om, hvordan fødevarer produceres.
Steffen Larsen (LA) dristede sig for nylig i DR til at kalde det ”elitært idioti”, når Nordisk Ministerråd nu med de nye nordiske næringsstofanbefalinger for 2023 blander sig i vor daglige kost, hvor de fremhæver plantekost af klimahensyn. ”Kostråd bør handle om sundhed, og hvordan vi bliver sunde mennesker”, siger han, fuldt berettiget.
Der skal åbenbart være mindre af alting
Klima, vandmiljø, biodiversitet, drikkevand, dyrevelfærd, alt kan efterhånden bruges/bliver brugt mod landbruget. Der skal være mindre af alting: Husdyr/kødproduktion, marker, gødning, plantebeskyttelse – efterhånden helst intet landbrug i Danmark overhovedet.
De færreste tænker over, hvor vore fødevarer så skal komme fra. Vi kan garantere én ting: Det bliver kun fra lande, hvor klima, vandmiljø, biodiversitet, drikkevand, dyrevelfærd etc. ikke betyder noget som helst.
Bureaukratisk kaos
Men ingen, der ikke selv er landmænd, gør sig vist nogen forestilling om, hvor detailstyret dansk landbrug årgang 2023 allerede er: Landmanden må hverken selv bestemme, hvad han vil dyrke, hvor, hvordan eller hvor meget, hvordan jorden skal behandles, eller hvordan den skal gødes – eller hvornår. Også selv om mange af de velmenende politikere og bureaukrater intet ved om såtid, høsttid o.s.v.
Da en af os i juni bad kommunen om fornyet vandingstilladelse, lød svaret, at der nok ville gå to-tre måneder før endeligt svar. Man mente, at så fik planterne da gavn af det til den tid. Nu er afgrøden høstet.
Noget af et regimente
Der er forskellige tidskrav på forskellige steder, om det er grise, køer eller planter. Der er f.eks. regler om fem forskellige slags efterafgrøder med forskellige såtider og høsttider, og forskel på, hvornår landmanden må pløje efter dem. Og det er så igen forskelligt, om det er sandjord eller lerjord. Osv., osv.
Tilladte gødningsmængder er afhængige af forfrugt, jordbund, vanding, afgrøde, afgrøde-sort osv. Hvert år skal der indsendes udfyldte skemaer med detaljerede oplysninger om afgrøder, gødskning, tidspunkter, osv. Er der noget andet erhverv i Danmark, der er underkastet så hårdt et regimente?
Hvilken landmand har interesse i mistrivede dyr?
Landmanden selv har da den allerstørste grund til at passe sin jord og sine dyr så godt som overhovedet muligt, men desavoueres af rigide krav. Fortjenst-marginalen er så lille, konkurrencen er så hård, vejret og markedspriserne så svingende og usikre, at det svier til ham/hende selv, hvis jorden eller dyrene misligholdes. Sund, velpasset jord og sunde, velpassede dyr er det bedste grundlag for en sund økonomi. Den passionerede landmand elsker sine dyr, sin jord og sine planter på samme måde, som byboere elsker deres kæledyr og altankasse.
Og landmanden producerer til enhver tid dét, markedet efterspørger. Hvis der efterspørges mere planteføde, indretter han sig efter det: ”It’s the economy, stupid”. Ingen kan med rimelighed forlange, at landbruget skal producere med underskud, blot for at følge tidens modeluner. Herunder den varslede CO2-afgift, som ifølge Klimarådet selv vil tage livet af 60 pct. af alle landbrug og 75 pct. af alle kvægbrug. Hvem vil det mon gavne?
Vegansk føde udpiner jorden
Alternativets Franciska Rosenkilde påstår kontrafaktisk, at ”konventionelt landbrug udpiner jorden”, og hun vil have 100 pct. ”økologi”. Nej, det er ”økologi”, der udpiner jorden: Udbyttet af dansk ”økologisk” hvede (brødkorn) falder konstant og er nu under det halve af normal hvede (Danmarks Statistik). ”Økologer” må kun bruge husdyrgødning, så jo mindre animalsk føde vi producerer, jo ringere bliver det ”økologiske” udbytte. 100 pct. vegansk føde vil derfor i sidste ende medføre 100 pct. udpining af jorden.
Som salig Peter P. Rohde skrev i 1970: ”De farligste samfundsreformatorer er idealisterne”.
(Indlægget har også været bragt som synspunkt i Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Den ene af skribenterne – Knud Jeppesen – er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug, og han har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
