”Det var en overreaktion, der kostede os erhvervet!”

Tidligere minkavler fortæller i landbrugspressen bl.a. om, hvordan avlerne absolut ikke er blevet forgyldt

minkgaard-high-res

”Desværre kan min revisor dog først til jul se på de beregninger, der skal sikre min erstatning. Jeg kender ikke det beløb, jeg kan få udbetalt, men jeg bliver altså ikke forgyldt, som nogle folk påstår. Jeg har haft rigtig mange omkostninger, siden mine mink blev slået ned. Bare revisorer og advokater, der skal have betaling for at hjælpe med sagsbehandlingen, koster mere, end de fleste tror. Og jeg må bruge en del penge på at bygge min nye tilværelse op, uden at jeg har fået noget som helst i erstatning”.

Sådan siger Louise Sander – tidligere minkavler fra Langeland – i et interview med Landbrugsavisen.

Her kommer hun også ind på det, der med garanti stadig optager mange af hendes nu tidligere kolleger i branchen: Hvorfor bliver der ikke placeret et ansvar hos dem, der tog beslutningen?

”Der er jo ingen, der taler om cluster 5 i dag. Jeg kunne godt have fortsat. Det var en overreaktion, der kostede os erhvervet”, lyder det fra Louise Sander.

Hele interviewet med den tidligere minkavler gemmer sig bag linket HER.

Som bekendt eksisterer der nu kun én mulighed for at stille myndighederne til ansvar i skandalen omkring de ulovlige minkaflivninger, nemlig Bæredygtigt Landbrugs stævning mod den danske stat. Du kan læse mere om den kommende retssag i BL-bestyrelsesmedlem Hans Henrik Pørksens læserbrev herunder.

Retsopgøret om minkskandalen er først lige begyndt

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk

1 kommentar til “”Det var en overreaktion, der kostede os erhvervet!””

  1. Når Louise Sander bemærker at ingen i dag taler om cluster 5 skyldes det beslutningen om at aflive mink fordi den hastigt og fortløbende mutation-kæde af Covid hos mink af forskellige grunde på kort tid var nået fra cluster 1 til cluster 5.

    En grund kunne være at avlerne tilsyneladende ikke har modtaget professionel bistand til indretning så minken ikke smittedes af dyr og mennesker der passerede gennem anlæggene hvor mink er lukket inde i bure.
    Var det lykkedes at udsætte aflivningen ville der heller ikke i dag være nogen der talte om cluster 5 men måske om cluster 11 eller cluster 32 eller om det måske var en god ide at lempe landets restriktive indvandringsregler nu hvor mange hundrede tusinde borgere var døde, blevet syge eller invalideret af seneste 2, måske 3 eller 4 cifferet cluster.

    Den uforklarede, eller måske påtaget overraskelse over at regeringen benyttede sig af en for længst vedtaget lovgivning indrettet på at beskytte sagesløse borgere mod sygdom og død fra dyreavl, udelukkende af hensyn til fortjeneste, må have slettet al erindring om hvad der foregik før cluster 5 ligesom ingen​ i branchen tilsyneladende har fantasi til at forestille sig at det der var gået nogenlunde ved cluster 1 efter cluster 5 eller 6 kunne gå fra slemt til endnu værre.
    Tillige ser det ud til at bragesnakken om cluster 5 har forhindret enhver selvkritik angående de mange sølvmåger der frit fouragerede mellem ubeskyttede minkbure og potentielt kunne medtage smitte fra den ene minkavler til den næste.

    Hvis endelig den regering vi selv har valgt skal kritiseres, var det så ikke mere nærliggende at undre sig over at reglerne for minkavl ikke er blevet gået grundigt efter i sømmene og strammet gevaldigt op for at forhindre smittekæder, ligesom det ligger lige for at avlere der vel vidende har opformeret store sølvmåge bestande pålægges at udfase fodringen på forsvarlig vis så der ikke igen foregår udbredt sultedød og kannibalisme i de berørte måge bestande.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top