En gruppe forskere fra Syddansk Universitetscenter advarede i sidste uge mod vådlægning af lavbundsjord med ferskvand, fordi nye vådområder slipper flere drivhusgasser ud, end de sparer os for.
Forskerne har fundet ud af, at hvis man oversvømmer 100.000 hektar lavbundsjord med ferskvand, vil den samlede udledning af klimagasser blive fordoblet og stige med i alt tre millioner ton CO2-ækvivalenter – og dermed få en negativ klimaeffekt.
Problemet opstår, når der kommer til at stå blankt ferskvand i det nye vådområde. Hvis man nøjes med at holde området fugtigt i form af for eksempel en mose, falder udslippet af metan markant. Det samme fald sker, hvis man oversvømmer arealerne med saltvand, viser forskernes forsøg fra Gyldensteen Strand på Nordfyn.
Desværre har man de seneste 20-25 år arbejdet ihærdigt med at vådlægge eller oversvømme flere hundrede hektar tidligere lavbundsjord med ferskvand. Desværre uden at måle på konsekvenserne – og uden at lytte til de kritiske røster. Det er sket i bl.a. Skjern Å, Filsø, Gudenåen, Gyldensten strand, Vejle Å og Kolding Å.
Jørgen E. Olesen kalder det gammelkendt viden, at det for klimaets skyld er en rigtig dårlig idé at oversvømme lavbundsjorder med ferskvand og efterlade et vandspejl på overfladen.
”Når man udtager lavbundsarealer, er forudsætningen at vandstanden skal ligge de her 5-10 centimeter under terræn, når man etablerer dem. Det svarer til, at man reetablerer den naturlige hydrologi. Det handler ikke om, at man skal lave nye søer på lavbundsarealerne”, siger Jørgen E. Olesen.
Så lavbundsprojekter er altså forsumpningsprojekter uden åbne vandspejl. Det har også Bæredygtigt Landbrug påpeget længe. Men er det forsumpning af Danmark, man ønsker?
Mange af Danmarks vedvarende græsarealer er allerede så våde, som de skal være for at have en lav emission. Det vil være meget forkert at oversvømme disse med ferskvand. Og at udtage højproduktive arealer, vil blot flytte planteproduktionen til andre lande med en mindre effektiv produktion.
Så den bedste, billigste, klimavenligste og produktionsmæssigt mest hensigtsmæssige løsning på planteavlens CO2 problematik vil være en højeffektiv, klimavenlig planteproduktion samt at medregne planternes optag af CO2. Det er to ting, der for alvor vil gavne klimaregnskabet, påpeger Bæredygtigt Landbrug – og har gjort det længe.
