EU-Kommissionen vil tillade nye genteknikker til afgrøder

På mange områder kommer reglerne i Europa til at minde om amerikanske tilstande, fremgår det af forslag, der også kommer i høring i Danmark

mark

”Udvikling af nye sorter i planteavlen tager normalt over 10 år, fra de første gode testresultater, til at en sort kan komme på markedet. Med geneditering kan man forkorte den proces med fem år!”

Sådan lyder én af kommentarerne – fra Bayer-koncernens bæredygtighedschef Matthias Berninger – til EU-Kommissionens nye udspil på genteknologiområdet.

Forslaget kan revolutionere produktionen af fødevarer i medlemslandene. Ikke mindst fordi GMO-reguleringen ændres, så forandringer, der med tiden ville ske af naturlige årsager eller ved hjælp af avlsteknikker, vil være undtaget fra de meget strikse regler, der gør sig gældende for genmodificerede fødevarer. Dermed står eksempelvis brugen af den såkaldte gensaks, Crispr/Cas9, ikke længere overfor så mange restriktioner som i dag. Og det er altså – hvis man skal tro den store tyske producent af planteværn, Bayer – et epokegørende forslag.

Det er dog næppe alting i EU-Kommissionens aktuelle udspil, der vækker glæde blandt pesticidproducenter og -importører eller for den sags skyld konventionelle landmænd. Der tales nemlig samtidig om, hvor vigtigt det er at begrænse brugen af pesticider.

Ifølge Effektivt Landbrug kommer de nye europæiske regler på området til at minde meget om lovgivningen i USA. Forslaget skal også i høring her i Danmark.

Du kan – hvis du abonnerer på medierne – læse mere i Effektivt Landbrugs omtaler HER og HER, i tekster fra AgriWatch HER og HER plus i Maskinbladets og Landbrugsavisens artikler HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk

Scroll to Top