Hvis I tager landbrugsjord, skal I også tage af det, der er bebyggelse og veje

Det gør ondt i mit landbrugshjerte at se god landbrugsjord inddraget til ”grøn energi”, skriver Bæredygtigt Landbrugs tidligere direktør

Bæredygtig Landbrug

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroPro Danmark

For tiden tales og skrives meget om naturgenopretning.

Hvad menes der med naturgenopretning? Er det, at alle de landbrugsområder i Danmark, der de seneste 100 år er blevet udstykket til bebyggelse, motorveje og parkeringspladser, skal tilbageføres til naturen? Eller landbrugsjord, som der er blevet plantet skov på? Eller er det områder med vindmøller og solcelleanlæg, der skal tilbageføres til natur? Det er nok ikke, hvad de fleste forbinder med naturgenopretning.

Men det burde vi tænke mere over.

Så megen landbrugsjord forsvinder hvert år

Hvert år tages ca. 7.000 hektar landbrugsjord ud af drift. Sådan har det været de seneste 100 år.

Det svarer til et areal større end Lammefjorden – hvert år. Fortsætter den udvikling de næste 100 år, vil det danske landbrugsareal være nede på ca. 1,4 mio. hektar, svarende til en tredjedel af det samlede areal i Danmark.

Varieret landbrugslandskab er natur

Hvis du spørger en dansker, hvad natur er, vil de fleste sige gule rapsmarker og bølgende kornmarker.

Nogle vil sige skov, eng og strand. Men de fleste forbinder natur med det varierende landbrugslandskab.

Natur i sit oprindelige begreb er områder, der er upåvirket af mennesket.

Sådanne områder har vi stort set ikke i Danmark. Siden Stenalderen har Danmark været et landbrugsland. Selv om vi tager landbrugsjord ud af drift, er det stadig ikke natur. Der findes upåvirket natur på Færøerne og Grønland.

Lidt på Bornholm og lynghedeområderne i Midtjylland. Selv det kan der sættes spørgsmålstegn ved. Når der brændes lyng af på heden for at styre væksten, er det et indgreb fra mennesket, og så er det ikke længere natur.

Bæredygtigt Landbrugs forslag

Vi kan drøfte, hvordan vi stopper udtagning af landbrugsjorden.

Vi kan, som Bæredygtigt Landbrug foreslog over for daværende fødevareminister (og nu afdøde) Mette Gjerskov i 2011, for hver hektar med udstykning af landbrugsjord til bebyggelse og motorveje inddrage et tilsvarende areal med bebyggelse og veje.

Vi burde kunne bygge og bo på det nuværende bebyggede areal.

Skal der bygges nyt, kan der bygges i højden eller rives gamle faldefærdige huse ned, som der er mange af, når man kører rundt i Danmark.

Kun solcelleanlæg på “dårlig” jord

I Polen må der kun etableres solcelleanlæg på ”dårlig” jord. Jeg foreslår en tilsvarende ordning i Danmark. Det gør ondt i mit landbrugshjerte at se god landbrugsjord inddraget til solceller, til ”grøn energi”, som der i perioder i forvejen er for meget af.

Naturgenopretning er et stop for inddragelse af landbrugsjord. Når der etableres nye virksomheder, bør der nedrives gamle bygninger, der står tomme. Her kan der bygges nye virksomheder, eller kommunerne/staten kan købe områderne og etablere ”natur”.

Landbrugsarealer bør bevares

Der er en fælles forståelse for, at naturgenopretning er udtagning af landbrugsjord. Men er det rigtigt? Skal vi ikke tænke ud af boksen og bevare vores nuværende landbrugsareal? Det landbrugsareal, der bliver udtaget, bliver aldrig mere landbrugsareal. Det er en irreversibel handling. Hvilket medfører mindre plads til den biodiversitet, der findes på landbrugsarealerne.

Naturen mangler tørre, næringsstoffattige arealer til sommerfugle og biller. Det er heder og overdrev. Det er ikke landbrugsarealer, hvor der i dag foregår en fødevareproduktion.

Biodiversitet betyder variation i den levende natur. Hver gang vi som mennesker griber ind, ændrer vi på forholdet mellem dyr og planter. Hver gang vi tager landbrugsarealer ud til det ene eller andet, påvirker vi biodiversiteten.

Drastisk beslutning

Mennesket har siden Adam og Eva påvirket biodiversiteten.

Natur er blevet til kultur. Vi mangler at få defineret begrebet ”naturgenopretning”, så vi alle ved, hvad der tales om, inden der tages drastiske beslutninger, der kan påvirke vores fælles fremtid.

(Indlægget har også været bragt som synspunkt i både den trykte og den digitale udgave af Jyllands-Posten, du kan se onlineversionen via linket HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

1 kommentar til “Hvis I tager landbrugsjord, skal I også tage af det, der er bebyggelse og veje”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top