Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, AgroPro Danmark
Udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2023/2024 (gødskningsbekendtgørelsen) lægger op til et fald i kvælstof til flere afgrøder.
Hvad lige så slemt er, at normudbytterne hæves, så det er endnu sværere at regulere for højere udbytte.
Styrelsen bekæmper landbrugspakken
Lige siden landbrugspakken, hvor de borgerlige partier fik vedtaget højere kvælstofnormer til afgrøderne, har Landbrugsstyrelsen kæmpet for igen at sænke forbruget af kvælstof.
Trods en Venstre-landbrugsminister er det sket igen. Ikke fordi Folketinget har besluttet at sænke kvælstofnormerne. Nej, fordi Landbrugsstyrelsen i samarbejde med Seges har genberegnet ‘Økonomisk Optimum’ ud fra gødningspriser og afgrødepriser.
Det har således ikke noget at gøre med miljø og/eller udvaskning til vandmiljøet. Det er en modelberegning, der begrænser det livsvigtige kvælstof til planterne. Trods det at landbruget i gennemsnit de seneste fem år har brugt 30.000.000 kg kvælstof mindre end Landekvoten og i 2022 op mod 50.000.000 kg mindre end Landekvoten, er kvælstofnormerne for 2023-24 sænket i forhold til 2022-23.
Essentielt normudbytte
Der er sket en lille stigning i normerne for vårbyg på et-to kg N. Men samtidig er normudbyttet øget med et hkg pr. hektar. Normudbyttet er det udbytte, som Landbrugsstyrelsen vurderer er et gennemsnitsudbytte for en afgrøde på en bestemt jordtype (JB 1 -JB 11). Normudbyttet er vigtigt, da de, som kan høste mere end gennemsnittet, kan tilføre ekstra til at dække det øgede udbytte. Hvis der ikke var den mulighed, ville udpiningen af jorden blive yderligere forstærket for hvert år.
Normudbyttet giver mulighed for at tildele ekstra 1,5 kg N for hvert hkg, som landmanden høster over normudbyttet. Når normudbyttet øges, udhules den mulighed. Så når kvælstofnormen øges et kg N pr. hektar i vårbyg, og normudbyttet samtidig hæves med et hkg, svarer det faktisk til en mindre kvælstofnorm for de, som kan høste mere end gennemsnittet.
Majs, vinterhvede og vinterraps
For andre afgrøder går det helt galt. For eksempel majs, hvor der både nedsættes i kvælstofnorm med syv kg N pr. hektar og hæves i normudbytte fra 7,7 tons til 8,0 tons pr. hektar, således at for de, som for eksempel høster mere end otte ton, også reduceres med 1,7 kg N for hver hkg over otte ton.
For vinterhvede er normreduktionen på tre kg N pr. hektar og samtidig en forøgelse af normudbyttet på to hkg, hvilket betyder, at kvælstofreduktionen for de, som høster mere end gennemsnittet, får en kvælstofreduktion på minimum seks kg N pr. hektar.
Det tredje eksempel er vinterraps, hvor der nu er en kvælstofreduktion på ni kg N pr. hektar, dog uden en udbyttenormændring.
Uforståeligt
Det er uforståeligt, at Landbrugsstyrelsen sænker kvælstofnormerne med et faldende landbrugsareal. De fire procent brak burde i sig selv have øget kvælstofnormerne med fire procent. Det faktum, at der hvert år mangler at blive brugt 16-20 procent af kvælstoflandekvoten, burde medføre, at de, som høster mere end gennemsnittet, kunne tilføre ekstra kvælstof for hvert hkg ud over gennemsnitsudbyttet. I Danmark må man tilføre 1,5 kg N pr. hektar for hvert hkg ud over normudbyttet. I andre EU-lande er denne udbytteregulering typisk 2,7 kg N pr. hektar for hvert hkg over normudbyttet.
Det danske gennemsnitsudbytte for henholdsvis vårbyg, vinterhvede og vinterraps for de seneste fem år (2018-2022) som eksempler er på:
- Vårbyg: 58,0 hkg pr. hektar. Normudbytte på JB 5-6 er 66 hkg. Det vil sige, at normudbyttet er otte hkg højere end landsgennemsnittet.
- Vinterhvede: 78,8 hkg pr. hektar. Normudbyttet på 90 hkg på JB 5-6. Det vil sige, at normudbyttet er 11,8 hkg højere end landsgennemsnittet.
- Vinterraps: 42,3 hkg pr. hektar. Normudbyttet er 44 hkg. Hvilket svarer bedre til landsgennemsnittet.
Ovenstående burde være normudbytter, hvorfra udbyttereguleringen kunne beregnes. Helt galt går det, når der indregnes en forfrugtsværdi. Så stiger normudbyttet yderligere med seks hkg pr. hektar for vårbyg. Hvilket øger forskellen til 14 hkg pr. hektar fra landsgennemsnittet til normudbyttet.
I vinterhvede øges normudbyttet yderligere med ni hkg pr. hektar oven i de i forvejen 11,8 hkg. Det vil sige, at normudbyttet er mere end 20 hkg højere end landsgennemsnittet på vinterhvedeudbytte. Det siger sig selv, at det er svært at få ekstra kvælstof til sine afgrøder, hvis man høster mere end gennemsnittet.
Protester er velkomne
Det er vigtigt, at så mange som muligt laver høringsbrev og klager over ufagligheden inden 17. juli. Vi skal have stoppet skredet i kvælstofnormerne. Vi er snart nede på de samme normer som før landbrugspakken. Det samlede forbrug af kvælstof er nu lavere end før landbrugspakken.
Det går den vej, hønsene skraber. Der er ingen hjælp fra Seges eller Landbrug & Fødevarer. Vi fortsætter udpiningen af den danske landbrugsjord. Sig stop, så det kan høres.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets hjemmesideudgave via linket HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
