Af Jens Lund Pedersen, cand.agro., faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov
Landbruget er og har gennem århundreder været i en evig omstillingsproces.
Andelsbevægelsen har præget meget af denne omstilling – ligesom den tekniske udvikling har været en drivfaktor. Omkring 1919, da de sidste fæstegårde forsvandt, og man fik den første husmandslovgivning, blev mange ejendomme splittet op på mindre ejendomme. Mange så små, at man ikke kunne få et udkomme, men måtte søge arbejde udenfor landbruget. I dag ser vi rigtig mange mindre brug på landet – som en helt skæv ejendomsskattelovgivning forhåbentlig ikke får lov at tage livet af – ligesom vi ser flere store ejendomme.
Det er betinget af den teknologiske udvikling og den internationale konkurrence. Ingen er maskinstormere i landbruget – og når én mand på én mejetærsker kan høste i hvert fald 700 hektar – ja, så er det en optimal størrelse. Det giver samtidig mulighed for gode ansættelsesforhold og godt kollegaskab. Samt mulighed for at også folk på landet kan tillade sig at holde ferie. Det er den samme udvikling, vi ser overalt i samfundet – de små købmænd er forsvundet til fordel for supermarkederne. Kommuner nedlægger de små skoler og så videre.
Den grønne omstilling, som landbruget er i fuld gang med, skubber også i den retning, for omlægning og arbejdet med nye metoder er dyrt og kræver både overskud og kapacitet. De store landbrug er i stor stil med på den grønne vogn og i mange tilfælde førende.
CO2 – ven og fjende
Det er værd at slå fast igen og igen: Ingen vækst uden kvælstof, og intet liv uden CO2.
Men også, at for lidt og for meget fordærver alt. Og nu er vi så ved et punkt, hvor der i atmosfæren er for meget CO2. Det sker i en periode, hvor verdens kvægbestand og landbrugsjord er i tilbagegang, mens befolkningstallet i verden stadig stiger. Også den befolkning skal mættes – også den befolkning udleder CO2.
Den drivhusgas, der først og fremmest er ansvarlig for den menneskeskabte påvirkning af klimaet, er CO2, der kommer fra forbrænding af olie, kul og gas. Ændret arealanvendelse har også betydning – i Danmark ved konstante øgninger af befæstede arealer, til byer og infrastruktur.
Landbrugsarealet er siden 1960 årligt reduceret med 6-7000 hektar (=10.000 fodboldbaner) i gennemsnit, og selv om skovarealet er øget og landbrugsarealet reduceret, er selve CO2-balancen i land- og skovbruget ret upåvirket, skønt man bogstaveligt er gået fra hestekræfter og små traktorer til megastore maskiner. Årsagen er, at mange af jordbrugets processer er cirkulære. Den største undtagelse til de cirkulære processer er udledning af lattergas, der er prisen for, at vi i dag globalt kan brødføde otte milliarder mennesker mod tre milliarder i 1960. En mulighed der blev skabt, da man for 100 år siden startede produktionen af kvælstofgødning. Også lattergasreduktion arbejdes der på. Landbruget er i det hele taget i fuld gang med at nedbringe de drivhusgasser, der skyldes produktionen – og meget mere er på vej.
Og så er det værd at huske på fotosyntesen: Landbrugets intensive afgrøder arbejder som effektive CO2-opsamlere på marken. Tæl det med i regnskabet på positivsiden – ligesom dyrenes udledning tælles med på negativsiden. En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. hektar, når halmen udnyttes. Andre afgrøder optager tilsvarende.
Visioner for reduktion af lattergas
Lattergas er en potent klimagas. Lattergas er både en naturlig og en menneskeskabt gas. Den kommer bl.a. fra oceanerne, nedbrydning af organisk materiale (f.eks. i skove), fra mikrobiel omsætning af kvælstofgødning, afbrænding af biomasse og industrielle aktiviteter. Lattergas (dinitrogenoxid eller N2O) er den tredjevigtigste drivhusgas. Lattergas har en meget stor klimaeffekt. Effekten af et ton lattergas er efter de nyeste vedtagelser 265 gange større end for et ton CO2 og udgør en stor del af landbrugets udledning af drivhusgasser.
Der er både i Danmark, i EU og globalt meget fokus på reduktion af landbrugets emissioner af lattergas, der aldrig kan blive nul, da det jo også skyldes mikroorganismers processer i jorden.
Udledningen af lattergas fra landbruget er en beregnet størrelse, hvor vi i Danmark på grund af manglende lokal dokumentation anvender IPCC’s standard-emissionsfaktor, der, efter de nyeste undersøgelser, overvurderer de faktiske danske udledninger betydeligt.
I perioden 1990 til 2021 er de beregnede udledninger af lattergas, baseret på IPCC’s standard emissionsfaktor, reduceret med 25 pct. fra 6,8 mio. tons CO2e til 5,1 mio. tons CO2e.
Det vurderes på basis af igangværende emissionsmålinger, at de opgjorte udledninger af lattergas overvurderer de faktiske udledninger med op til 30 pct. Går vi ud fra, at denne hypotese er korrekt, vil udledningerne ligge i størrelsesordenen 3,6 mio. tons i 2021.
Bæredygtigt Landbrugs vision er, at fortsatte fremskridt bl.a. sikres med allerede anvendte, men ikke indregnede virkemidler:
- Anvendelse af afgrøder med høj kvælstofudnyttelse.
- Positionsbestemt gødskning.
- Tilsætning af inhibitorer til husdyrgødningen.
- Nye gødningstyper.
- Reduceret jordbehandling.
- Nye forskningsmæssige tiltag.
Landbruget er således godt på vej.
Køerne bøvser metan og tæller tungt i Danmarks officielle klimaregnskab
Køer er pga. deres bøvser en betydelig kilde til udledning af metan i Danmark, og de tæller tungt i det officielle klimaregnskab. Derfor er vores forbrug af oksekød og mejeriprodukter kommet i et ret dårligt lys.
Denne misforståede vinkel skal frem i lyset, selv om det ifølge retningslinjerne er sådan, indberetningen til FN’s klimapanel skal foregå.
Argumentationen er enkel: En fast kvægbestand gennem årtier giver et fast niveau af metan i atmosfæren. Det bliver ikke værre. Hvis det årlige metanudslip fra danske køer har været det samme gennem de seneste 100 år, så har disse køer givet den globale temperatur et fast løft, der ikke er blevet større siden.
Vi arbejder for, at de danske forskere og politikere bidrager til internationale regler i FN’s Klimapanel, hvor der skelnes mellem metan-udledning fra fossile kilder og det metan, der cirkulerer i alt levende på landjorden, i havene og i luften.
Det er nemlig vigtigt at skelne mellem metan, der udledes fra fossile kilder i form af olie, kul og gas – der er dannet over meget lange perioder for 60-200 millioner år siden – og det metan, der cirkulerer i alt levende (og hvor drøvtyggernes bøvser er de største kilder), og som helt enkelt stammer fra det kulstof, som planterne har optaget.
Til trods for, at køernes bøvser blot tilfører atmosfæren kortlivet metan, der ikke får temperaturen til at stige, så længe bestanden ikke øges, forskes der i Danmark ihærdigt i virkemidler, der vil begrænse disse udledninger:
- Anvendelse af metanreducerende fodertilsætningsstoffer til kvæg.
- Generelle ændringer i foderrationen.
- Øget fodring med fedt.
- Genetisk selektion af malkekvæg.
FN’s klimapanel vurderer, at cirka halvdelen af de globale udledninger stammer fra læk i forbindelse med indvinding af olie, kul og gas. Der gøres i dag også en stor indsats for at begrænse disse tab gennem internationale netværk og regionale lovgivninger, eksempelvis i EU.
Brug biogassen
Biogas består ligesom naturgas primært af metan samt af op mod 38 pct. CO2 plus – altså de samme forbindelser som naturgas. Men der er en væsentlig forskel. Det kulstof, der er i biogas, stammer fra planterne og er en del af det kulstof, der cirkulerer i det, vi kalder biosfæren, der omfatter alle levende organismer og deres interaktioner. Så hver gang vi erstatter naturgas med biogas – hindrer vi nye emissioner af fossilt kulstof til atmosfæren.
Når biogassen raffineres, bliver der ca. 62 pct. metan, der kan sendes i det danske gasnetværk til brug i lastbiler og tunge maskiner, mens hovedparten af de sidste 38 pct. er CO2, der kan opsamles og ledes tilbage til undergrunden.
Der er således masser af landbrugsvisioner, der passer til vores nye virkelighed. Vi dyrker vore marker og optager CO2, skaber fødevarer i form af vegetabilske og animalske produkter, producerer el og varme på biogasanlæg og lagrer CO2 i de formationer i undergrunden, hvorfra vi tidligere hentede olie og naturgas.
Lad dette innovative landbrug fortsætte og producere de varer, som du og andre forbrugere efterspørger.
(Indlægget var egentlig sendt som kronikforslag til dagbladet Information, der på det seneste har bragt adskillige landbrugskritiske indlæg om landbrug og klima, vel at mærke uden at inddrage landbruget. Avisen har imidlertid afvist at bringe indlægget).
