nikolaj-schulz

Dom i Vandplans- og gødningssag anviser nye veje

11. aug 2023 / Af

Bæredygtigt Landbrugs store Vandplans- og gødningssag tog sin begyndelse allerede i 2016. De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om gyldighed. Dels i forhold til indsatsbekendtgørelsen og dels om beregningsgrundlaget for kvælstof og de målrettede efterafgrøder. Der er tale om vidtgående påstande, men ikke desto mindre afgørende elementer, for at få en afklaring på om den regulering som danske landmænd skal opfylde, er faglig og juridisk korrekt.

Miljøministeriet blev frifundet, men der er væsentlige lyspunkter i dommens præmisser set fra landmandens synsvinkel:

  1. At måling og overvågning af kemiske stoffer i vandmiljøet er juridisk bindende og skal opfyldes.
  2. At kvælstof ikke alene kommer fra landbrug, men også fra rensningsanlæg.
  3. At år 1900 skal ses som reference år og at ålegræs ikke afvises.

”Det er afgørende og vigtige hegnspæle juridisk og fagligt, at domstolen anerkender, at disse videnskabelige forhold har betydning for, hvorvidt vandplanerne er korrekt implementeret i Danmark”, siger chefjurist Nikolaj Schulz.

Samtidig erkender foreningen også, at sagens påstande er ganske vidtgående. Havde Bæredygtigt Landbrug fået medhold, ville det indlysende få meget vidtgående konsekvenser, bl.a. ville kommunerne ikke længere kunne gennemføre en eneste indsats i vandløbene og miljøministeriet havde stået på bar bund i forhold til kvælstofregulering. En sådan vidtrækkende dom ses så godt som aldrig hos de danske domstole. Den teoretiske tvivl kommer altså ministeriet til gode.

Men dommens præmisser, og de vidneudsagn der kom frem i retten, er samtidig en meget kraftig advarsel til miljøministeriet: Der skal tages kemiske målinger, år 1900 kan ikke bare afvises, og udledningen fra rensningsanlæggene kan ikke længere ligge i den blinde vinkel.

”Det er min klare juridiske vurdering, at miljøministeriet klarer frisag i denne storsag. Ikke fordi der er foretaget en korrekt implementering, men fordi selv den mindste teoretiske tvivl, trods alt kommer sagsøgte til gode. Det er ikke sikkert, at hvis der blev ført en konkret sag, for et konkret vandløb, en konkret mark eller et konkret vandområde, at miljøministeriet ville stå i samme heldige position,” siger chefjuristen.

”Den grundlæggende faglige videnskabelige og juridiske argumentation om år 1900, om sæsonvariation, om vandskifte og om manglende kemiske målinger står fast. Dermed har Landsretten vedkendt sig vores faglige problemstillinger og det er glædeligt”, siger faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

Begge understreger samtidig, at nok blev miljøministeriet frifundet, men der er slået klare hegnspæle ned omkring væsentlige, faglige, videnskabelige og juridiske principper, der kan bringes i anvendelse i konkrete sager.

Biintervenienterne i sagen er Dansk Svineproducenter, Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter og Landbrug og Fødevarer.

Nu skal alle præmisser nærlæses og den videre vej besluttes. Bæredygtigt Landbrugs store vandplanssag står nu som slutningen på begyndelsen.