EU: Ingen grund til bekymring overfor glyphosat

EU har i sommerens løb på ny vurderet glyphosat. Konklusionen lyder, at der ikke på nogen kritiske områder er anledning til bekymring. Den vurdering kan danne baggrund for en 15 års godkendelse

marksprøjte

EFSA (den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) identificerede ikke nogen kritiske områder af bekymring i sin peer review af risikovurderingen af det aktive stof glyphosat i forhold til den risiko, det udgør for mennesker og dyr eller miljøet.

Sådan lyder det fra EFSA og det Europæiske Kemikalie-agentur (ECHA), der i løbet af sommeren har offentliggjort deres nye vurderingsrapport, der skal danne grundlag for beslutningen om fortsat godkendelse af glyphosat.

Den nuværende godkendelse af produktet udløber i december, så det er en særdeles vigtig vurdering.

EFSA’s undersøgelse har taget mere end to år, hvor man har gennemgået 2.400 videnskabelige studier af glyphosat på i alt 180.000 sider. Derudover er der indkommet 400 høringssvar, som eksperterne også har forholdt sig til.

Dermed gentages også ECHA’s vurdering, at glyphosat ikke kan karakteriseres som hverken kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende.

Scroll to Top