Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Fosfor er en alt for ofte overset faktor i vandmiljøet, både i overfladevand og også i grundvand.
Fosfortilførslen har stor betydning for miljøet i danske fjorde, hvoraf mange fortsat lider af årtiers belastninger af organisk stof og fosfor, der fortsat findes i sedimentet i hovedparten af de danske fjorde. Et eksempel på vellykket indsats er Kertinge Nor, hvor alle spildevandsudledninger blev fjernet for 30 år siden. Det viser, at der skal længerevarende ændringer i tilførslerne af blandt andet fosfor til, førend miljøtilstanden rykkes nævneværdigt, og bundvegetationen genetableres. Årsagen er, at vandområdet over tid har akkumuleret så meget fosfor og f.eks. organisk stof i sedimentet, at der skal rigtig mange år med lave udledninger til, for at tilstanden forbedres.
Ingen forbedringer de seneste 18 år
Når vi ser, at fosforkoncentrationen i 40 undersøgte vandløb i gennemsnit har været 0,05 mg P/l siden 2005, og det stort set ikke har flyttet sig de seneste 18 år, er det rimeligt at spørge: Hvad gør vi forkert?
Ældre undersøgelser har indikeret, at den diffuse fosfortilførsel ofte er den største kilde, mens tilførsel af vandopløseligt fosfor (orthofosfat) fra spildevand teoretisk set skulle have aftagende betydning pga. forbedret spildevandsrensning og ophør af fosfatholdige vaskemidler i 1990’erne. Granskning af spildevandsselskabernes indberetninger samt ny fosforkortlægning af Andersen et al. 2020, tyder dog på, at punktkilder til fosfor fortsat domineres af rensningsanlæg og regnbetingede overløb, der har en meget vigtig indflydelse på niveauet af biotilgængeligt fosfor i vandsøjlen gennem vækstsæsonen.
Når vi ser på årstidsvariationen, er det slående, hvor meget disse udledninger dominerer specielt i de følsomme forårs- og sommermåneder.
Derfor: Når vi ser på de danske udledninger af fosfor gennem vandløb, er det på tide at erkende, at der skal tænkes nyt, ligesom der skal forskes mere. Der er sat spørgsmål ved denne årstidsvariation for spildevand, men foreløbig uden ordentlig og tilstrækkelig dokumentation. Der måles og indberettes ganske enkelt for lidt til, at Pulsdatabasen kan give et retvisende billede.
Fosfor i landbrugsområder
Fosforafstrømningen i vandløbene i landbrugsområder kan stamme fra forskellige kilder.
Fosfor kan ledes til vandløb med jordpartikler, der eroderes fra overfladen eller som finpartikulært materiale via makroporer og dræn, ligesom det kan stamme fra erosion i vandløbsbunden og brinkerne. Fosfor kan også føres til vandløb på opløst form som fosfat eller organiske fosforforbindelser, der siver fra rodzonen via dræn eller øvre grundvand til vandløbene. Endelig kan der være et højt indhold af fosfat i dybt reduceret grundvand, der når frem til vandløbene. Det kan stamme fra naturlige kilder (f.eks. marine leraflejringer fra mellemistider, organisk stof i moræneaflejringer) eller fosfor udvasket fra marker til grundvandet. Så længe det opløste fosfat forekommer i små koncentrationer i naturligt vand, fordi det har lav mobilitet, optages det let af biota og adsorberes til metaloxider i jord.
Kortlægning af diffuse fosfortab
Fosforkortlægningen af Andersen et al. 2020 viser beregnede fosfortab ved vanderosion, brinkerosion, matriceudvaskning og makroporetransport på højbundsjorde, udvaskning fra organiske lavbundsjorde samt skønnede bidrag fra vinderosion, overfladeafstrømning og grundvand på 1327 t P år-1 med et usikkerhedsinterval på 715 – 2261 t P år-1.
Landbrugsbidraget er opgjort til 683 t P år-1 med et usikkerhedsinterval på 292 – 888 t P år-1. Brinkerosion er i denne sammenstilling betragtet som et baggrundsbidrag, selvom der kan være en landbrugsbetinget andel heri, der ikke kvantificeres, ligesom der ikke er taget højde for de udledninger, der sker i forbindelse med de mange vandløbsreguleringer. Dette bidrag forstærkes i disse år af ønsket om at tilbageføre regulerede vandløb til en mere oprindelig form.
Konklusion
Den hidtidige anvendte opgørelse viser, at der hvert år bliver tilført ca. 2.200 ton fosfor til vandmiljøet, hvoraf det vurderes, at ca. 800 ton stammer fra rensningsanlæg, overløbsbygværker, industri og beboelser, der ikke er tilknyttet central kloakering, mens de resterende ca. 1.400 ton udgør det såkaldte diffuse fosforbidrag.
Det kan ikke betragtes som korrekt set i lyset af ovenstående nye data. Opgørelserne skal revideres ganske betydeligt. Der skal nytænkning til:
- Der skal skelnes mellem vandopløseligt fosfor (orthofosfat) og partikelbundet fosfor, da det vurderes, at den vandopløselige fosfor har en biologisk effekt, der er op til 10 gange højere end den fosfor, der er bundet til jern, aluminium eller calcium (Bur, A. et al 2022).
- Målinger og kontrol med udledninger af spildevand skal naturligvis følge gældende lovgivning, så de indberettede næringsstofmængder er korrekte. Alle overløb skal måles, analyseres og godkendes af kommunerne, da den aktuelle status er helt uholdbar. Kommunerne bør ikke kunne godkende overløb, uden at udledningerne er kvantificerede og indholdet analyseret.
- En stor andel af fosforudledningen er fra punktkilder. I sommermånederne står punktkilderne mange år for størstedelen af udledningen.
- Brinkerosion er den største synder, når det kommer til det diffuse tab af fosfor på landsplan. Omkring halvdelen af den diffuse fosfortilførsel til vandmiljøet stammer ifølge ovennævnte kortlægning fra bortskyllet sediment fra vandløb. Fosfortab bør beregnes, når nye initiativer til vandløbsreguleringer foreslås.
- Lavbundsjorde er den næststørste bidragyder til diffust tab af fosfor til vandmiljøet. Marker på lavbundsjorde kan blive så våde, at jernoxider går i opløsning og ikke længere kan holde på fosforen, så den bliver udvasket i opløst form (”fosformobilisering”). Det ser vi desværre ved vådlægninger.
- Vi kan ikke styre alt, men det er vigtigt med fokus på udledning i den periode, hvor der er fosforbegrænsning i vandmiljøet. De landbrugsbetingede udledninger begrænses i dag af fosfornormer, men vi tror også, at genindførelse af mere vintersæd og afskaffelse af de målrettede efterafgrøder vil reducere afstrømningen af fosfor i det tidlige forår, der pga. klimaændringer er blevet både milde og nedbørsrige.
Kilder:
Andersen, H. E. & Heckrath, G. (redaktører). 2020. Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 338 s. – Videnskabelig rapport nr. 397. http://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2022/fosfor-kredsloebet
Nielsen, B. 2017. Eutrofieringsindeks viser, om kvælstof eller fosfor begrænser algerne. Vand & Jord, dec. 2017.
Novana-rapporter. Flere årgange 2005-2021.
https://www: Nährstoffeinträge über Flüsse und Direkteinleiter in die Ostsee | Umweltbundesamt. 2023
Bur, A. et al.2022. Studie zur Ermittlung der Eintragspfade und mengen von Phosphat aus der Landwirtschaft in dem Einzugsgebiet Theel und Ill. Schlussbericht.
Wiggers, L. & Nehmdahl, 2006. H. Fosfat i vandløb – betydning af oplandsfaktorer. Vand & Jord, sept. 2006.
(Indlægget har også været bragt i Ingeniørens medie WaterTech).
