PFAS-stoffer har været benyttet siden 1930’erne. Betegnelsen PFAS dækker over mindst 12.000 forskellige stoffer, som alle har det tilfælles, at de indeholder mindst et carbon-atom, som der er bundet tre fluor-atomer til.
Mange PFAS-stoffer har nogle rigtigt gode og efterspurgte kemiske evner som gør, at de er blevet brugt rigtig mange steder. Desværre har det også efter længere tids brug vist sig, at nogle af disse stoffer har uønskede effekter, så som de ikke nedbrydes, og at de ophobes i fødekæder – deraf navnet ”evighedskemikalier”.
For at få betegnelsen evighedskemikalie, skal der være en lang kæde af flour-atomer (indeholdende 4 C-atomer eller mere). Det har ingen af de i landbruget anvendte nedbrydningsstoffer.
Derfor er det meget forsimplet at sammenligne PFAS-forurening og PFAS-baserede planteværnsmidler.
Planteværnsmidler
Landbrugets planteværnsmidler kan i enkelte tilfælde være tilsat PFAS – men ingen af dem i den form, der henhører under evighedskemikaliebetegnelsen. Her er blot tale om PFAS-baserede stoffer.
Miljøstyrelsen har en liste med 22 PFAS-stoffer, der undersøges – da disse har relevans for miljøet – alle stofferne er på 4 C-atomer eller mere. Ingen af dem har med landbrugets planteværnsmidler at gøre.
Planteværnsmidlerne nedbrydes
Planteværnsmidler er ikke på listen over evighedskemikalier, da de nedbrydes til TFA, som er et kortkædet (2 C) stof, der ikke ophobes i fødekæder, og derfor ikke på samme måde er giftigt. Derfor er midlerne også godkendt af miljøstyrelsen. Og så kan landmænd bruge midlerne efter forskrifterne. Den enkelte landmand skal jo forholde sig til den danske godkendelse af planteværnsmidler, som er en af de strengeste i verden.
