I marts måned stadfæstede Miljøstyrelsen, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
Det betyder, at en udledning af et forurenende stof ikke må medføre en øget koncentration af stoffet i et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet.
Det får nu betydning for en række rensningsanlæg, skriver Ingeniøren.dk.
Førhen har det været tilladt at oprette en såkaldt blandingszone, hvor man indregnede den fortynding, som sker i selve vandområdet efter udledningen. Det har mange rensningsanlæg benyttet sig af. Men nu er sådanne udledningssager stillet i bero.
Ingeniøren/WaterTech fortalte sidste år, at der fandtes mindst 40 steder i landet, hvor der er givet tilladelse til at udlede stoffer over grænseværdierne. Men det var efter de gamle regler.
De gælder ikke, så længe Miljøministeriet er i gang med at granske en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og så længe granskningen foregår, må rensningsanlæggene ikke fortynde sig ud af kemikalieproblemer, hverken når det gælder kviksølv, PFOS eller andre kemiske stoffer.
Denne regel har blandt andet sat en stopper for Aarhus’ nye renseanlæg ReWater, der ifølge kommunen vil blive ”verdens mest effektive rense- og ressourceanlæg”.
Men altså ikke så effektivt, at det ikke udleder kemikalier, der kan forværre miljøtilstanden i vandmiljøet uden fortynding.
