Kravet om såning af årets efterafgrøder senest i søndags den 20. august mangler faglighed. Både når man ser på det landbrugsfaglige og det miljøfaglige. Det har vi skrevet om mange gange.
I år har høsten været ualmindelig vanskelig.
Det gør datoen helt vanvittig.
Specielt vårsæden har været hårdt ramt, af den langvarige tørke i forsommeren. Efterafgrødereglerne tvinger endnu engang landmanden til flere vårafgrøder, stik mod al faglig fornuft landbrugsmæssigt og miljømæssigt.
Den nye såkaldt fleksible ordning er en straffemodel. Ikke på årets udledning, men den rammer muligheden for, at næste års afgrøder får tilstrækkelig næring. Og straffemodellen – den såkaldte trappemodel – rammer hårdt. Det er bureaukratiets sejrsgang og straffen er for ikke at adlyde dette bureaukrati.
Derfor må vi gentage som en anden “Cato den ældre”, der sluttede enhver tale med sit mantra: ”i øvrigt mener jeg, Kathago bør ødelægges”, med vores eget efterafgrødemantra:
”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vinterafgrøder, og der ikke har været sene afgrøder som roer eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst.”
