Debatten om en klimaafgift fortjener sagligt og videnskabeligt fokus

CO2-afgiften er et resultat af den klimalov, der åbner for kreativ bogføring i klimaregnskabet, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver i Weekendavisen

gen-vejby

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

I Weekendavisens leder 14. september, ”Venstre ved markskellet”, bevæger Martin Krasnik sig ind på et terræn, han ikke kan navigere i. Formentlig derfor anlægger han en politisk synsvinkel i stedet for det saglige/videnskabelige fokus, som emnet fortjener.

Den kaotiske situation omkring en CO2-afgift på landbruget – dvs. fødevareproduktionen – skyldes den kedelige kendsgerning, at et bredt politisk flertal ”er kommet til” at vedtage en fejlkonstrueret klimalov, der svigter det reelle formål, at begrænse CO2-udledningen til atmosfæren, men alene begrænser udledningen fra dansk territorium. For klimaet betyder det intet, hvor i verden udledningerne finder sted.

CO2-udledningen øges med en afgift

Risikoen er, at klimalovens mål på 70% reduktion fra dansk territorium opfyldes ved blot at skære dansk produktion væk, og dække fødevareforsyningen med importerede fødevarer. Herved bliver CO2-udledningen større! Det vil sige, at klimaloven åbner for ”kreativ bogføring” i klimaregnskabet.

Derfor er en CO2-afgift på landbruget aldeles tåbelig ud fra enhver synsvinkel. Den gør intet godt for klimaet, men den ødelægger dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Er planen at lægge et erhverv i graven?

Det er katastrofalt, at Klimarådet og den miljø-økonomiske vismand, Lars Gårn Hansen, blindt går efter at opfylde den fejlkonstruerede klimalov i stedet for at advare politikerne om, at loven er uhensigtsmæssig. Vismanden går ligefrem ind for en ensidig CO2-afgift på dansk fødevareproduktion (landbruget) og advarer mod en afgift på forbruget (køledisken). Han frygter, at fødevareproduktionen ikke sættes under tilstrækkeligt pres for at udvikle klimaeffektive produktionsmetoder, og han frygter, at danske landmænd bare kan fortsætte med at eksportere fødevarer til udlandet.

Vismanden har åbenbart overset, at formålet med klimaindsatsen er at begrænse den globale udledning af klimagas. Han går efter at lægge store dele af dansk fødevareproduktion i graven, hvilket han da også forventer.

Hvis vismanden får sin vilje, vil det standse store dele af især dansk mælkeproduktion, oksekødproduktion og svinekødproduktion. Når millioner af forbrugere i ind- og udland fortsat køber mejeri- og kødprodukter (og det gør de jo nok!), bliver det produkter med større klimabelastning og ekstra transportbelastning oveni.

Bedre at presse alle klodens producenter

En afgift i forbrugsleddet (køledisken) vil derimod understøtte målsætningen ved at straffe klimabelastende produkter – både danske og udenlandske – og dermed presse alle producenter til at producere mere klimaeffektivt.

Forventeligt vil tidligere overvismand, Michael Svarer, som står i spidsen for udformningen af en CO2-afgift, tilgå emnet med større klarsyn og saglighed.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en lidt forkortet version i Weekendavisen).

5 kommentarer til “Debatten om en klimaafgift fortjener sagligt og videnskabeligt fokus”

  1. Sådan ser det ud med det eksempel fra vandmiljøet som Bæredygtigt Landbrug gang på gang fremhæver som beviset for at spildevand og ikke landbrugsudledninger er problemet for det marine miljø.
    Kertinge Nor ved Munkebo og Kerteminde blev for mange år siden fri for udledningen af byspildevand, der i stedet blev ført til Storebælt. Nu er der så næsten udelukkende udledningen fra landbruget, at pege på som årsag til miljøtilstanden.
    Hvordan ser det så ud på fjordbunden her i 2023? Ja, check her: https://fyens.dk/kerteminde/se-videoen-dykker-gjorde-urovaekkende-fund
    Det ser forfærdeligt ud. Så der er stor grund til at reducere den voldsomme landbrugsproduktion straks, hvis fiskene og andet liv skal vende tilbage – også for klimaets skyld.

    1. Regner du med at årtiers udledninger fra byen bare sådan lige forsvinder fra havbunden i fjorden som med et trylleslag,fordi spildevandet nu bliver ledt ud i Storebælt. Det ville da være første gang i så tilfælde.

  2. Landbrugets udledning af CO2e er regnet forkert ud. Få først styr på tallene og drag siden konklusionerne.
    Metans og lattergas’ evne som opvarmere af klimasystem er – i den realistiske atmosfære med meget vanddamp og en mindre del CO2 – ganske ringe, fordi metans og lattergas’ absorbtionsområder overlappes af vanddamps og CO2’s.
    Tilbage for metan og lattergas at absorbere, er der derfor næste intet.
    Nyere forskning fastslå dette.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top