Kritisk spørgsmål fra BL til politikere: Bruger I nu også den nyeste viden?

Fronterne er trukket skarpt op i Folketinget, når det handler om miljø- og fødevarepolitikken – viste debat på Christiansborg fredag eftermiddag

land-1

Miljø- og fødevareordførerne i det danske folketing kan ikke nøjes med indøvede sætninger og valgkampslogans, når de tropper op til det årlige debatmøde arrangeret af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

Det måtte både Erling Bonnesen (V), Per Larsen (K), Kristian Bøgsted (Danmarksdemokraterne), Carl Valentin (SF), Christian Friis Bach (R) samt Franciska Rosenkilde (Alternativet) sande, da de fredag eftermiddag – på førnævnte forenings opfordring – debatterede aktuel miljø-, fødevare- og landbrugspolitik i Proviantsalen foran en pæn flok landbrugsjournalister og -kommunikatører.

Lyt til eksperterne

Ikke mindst Bæredygtigt Landbrugs kommunikationsmedarbejder Anne-Marie Glistrup udfordrede de folkevalgtes meldinger og holdninger, da hun med sit spørgsmål stillede kritisk lys på både den kommende CO2-afgift plus det store mantra omkring udtagning af lavbundsjord:

”Bruger I nu den nyeste viden?”, spurgte Anne-Marie Glistrup – og tilføjede:

”Nu ved vi jo fra Syddansk Universitet, at ferskvand i vådlagte lavbundsjorde medfører en større CO2-udledning, end hvis man dyrker jorden intensivt. Og hvad CO2-afgiften på landbruget angår, burde der vel tages lige så meget hensyn til erhvervets optag af CO2 fremfor udelukkende at se på udledningerne i de beregninger, der bliver brugt?”

Det var ikke alle de fremmødte politikere i panelet – slet ikke dem fra venstre side af det politiske spektrum – som havde lyst til at svare direkte på spørgsmålet. Kun Carl Valentin (SF) nævnte noget om, at den nyeste viden vel også omfatter en sommer præget af klimaudfordringer – og at sidstnævnte derfor bør tages alvorligt.

Så var der mere lydhørhed fra blå blok:

”Vi skal selvfølgelig inddrage den nyeste viden, og det mener jeg også, at vi gør. Vedrørende lavbundsjordene – og planen om at udtage de 100.000 hektar – traf vi i sin tid beslutningen ud fra den viden, vi nu engang havde dengang. Siden er vi jo nok blevet klogere – men jeg er nødt til at sige, at forskellige forskere og forskellige rapporter jo sjovt nok også siger noget forskelligt”, som Erling Bonnesen (V) formulerede det.

Om CO2-afgiften erklærede han nok engang, at den ikke må koste arbejdspladser i landbruget:

”Vi har brug for alle slags fødevarer. Derfor bør man også stoppe klapjagten på erhvervet”, sagde Erling Bonnesen.

Erhvervet bør godskrives for eksporten

Per Larsen (K) var lidt på samme linje:

”Der er jo stor uenighed om, hvad der er fup eller fakta”, sagde han med henvisning til spørgsmålet om den nyeste viden – men valgte så efterfølgende at give spørgeren medhold, ikke mindst når det handler om den kommende CO2-afgift på dansk fødevareproduktion:

”Her bør erhvervet godskrives for eksempelvis eksporten. Landmændene og landbruget bliver kun stemplet som de helt store syndere, fordi vi har så stor en eksport. Danske landmænd producerer jo mad med et meget lavt klimaaftryk, så i virkeligheden burde vi øge fødevareproduktionen herhjemme”, mente Per Larsen.

Danmarksdemokraterne: En afgift vil ødelægge landbruget

Kristian Bøgsted (Danmarksdemokraterne) var endnu mere direkte i sin reaktion på Anne-Marie Glistrups kritiske forespørgsel:

”Jeg tror heller ikke på, at vi altid benytter den nyeste viden herinde på Borgen”, lød det fra det nyvalgte folketingsmedlem.

”Flertallet herinde taler kun om, hvor meget landbruget udleder, ikke noget om optaget af CO2. Selvfølgelig skal landbruget bidrage til den grønne omstilling. Men en afgift vil ødelægge landbruget. Man burde i stedet understøtte den positive udvikling og innovation, der allerede er i gang i erhvervet. En afgift som den, der er lagt op til, kommer til at lukke en masse arbejdspladser ude i landdistrikterne”, lød det fra Kristian Bøgsted.

Dén melodi vil venstrefløjen til gengæld ikke synge med på:

”Der er heldigvis i dag ganske få partier, der taler imod en CO2-afgift på landbruget. Hvis man vil satse mere på plantebaserede fødevarer – og det bør vi for at gavne klimaet – så sker det naturligvis på bekostning af noget andet, og sådan er det så”, mente Carl Valentin (SF).

”Landbruget har kæmpe potentiale og er helt centralt for den grønne omstilling. Men vi skal investere mere i alt det grønne fremfor de animalske fødevarer”, supplerede Franciska Rosenkilde.

Konservative: Væk med datotyranniet

Også genteknologier brugt i fødevareproduktionen blev et emne på fredagens politiske debatmøde. Og det samme blev – på Per Larsens foranledning – det herskende datotyranni i dansk landbrug:

”Det er jo en kæmpe katastrofe, at man især i år er nødt til at bruge så megen energi på at tørre korn, når vi bare – hvis det ikke var for rigide regler om eksempelvis efterafgrøder – simpelthen kunne vente med at høste, til det var høstvejr”, sagde den konservative fødevareordfører.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top