Af Flemming Fuglede Jørgensen, landmand, Borupgård, Løkken
En hård og våd høst er ved at lakke mod enden. Det har været med betydeligt reducerede udbytter, jo længere vi kom hen i forløbet, fordi vejret blev ved med at drille med regn, storm og rusk. Meget korn er høstet umodent og vådt. Mange steder er man ikke færdige endnu. Det koster dyrt, men det har ikke været muligt at arbejde mere og hårdere.
Alligevel har landmanden skullet bruge tid, penge og kræfter på at så de virkningsløse – og dansk lovbefalede – forhadte efterafgrøder. Landmanden har i en travl tid været nødsaget til at bruge tid på at etablere disse afgrøder, der ikke skal høstes, der ikke giver noget udbytte, og som den nyeste forskning viser, blot flytter udledning fra det robuste efterår til det følsomme forår. Efterafgrøderne er altså et minus for miljøet samlet set.
Samtidig flytter det landmandens markplaner. I stedet for afgrøder fra de højtydende vinterafgrøder, der ville have kunnet samle næringsstoffer op i forårsmånederne, er man nu tvunget til at have vårafgrøder, der igen i år har givet et langt lavere udbytte, og som ikke kan samle næringsstoffer op i de følsomme forårsmåneder.
Landbruget har i årevis protesteret over dette uforståelige lovrytteri baseret på forældet viden og mod det medfølgende dato- og skrivebordstyranni. Datoreglerne er jo kun indført for at give kontrollen bedre forhold – de er hverken til for miljøet eller for produktionen.
Det er for sent i år at gøre noget. Det har igen kostet både landmanden og miljøet. Problemerne er der til næste år igen, hvis ikke reglerne laves om nu. Det er nu, mens vi lægger grunden til næste års høst, at vi landmænd også skal kende næste års regler.
Derfor må lovgiverne til at komme i gang med at se på reglerne om efterafgrøder: Tænk nu på miljøet og på den mad, der kan produceres bedre. Begynd på ny og basér nye regler på den nyeste viden. Tænk på, at politikerne hele tiden taler om regelforenkling. Alt dette kunne klares på en gang ved at tilgodese miljø, landbrug og kontrol på samme tid. Reglen kunne – som Bæredygtigt Landbrug foreslår – lyde:
”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vinterafgrøder, og der ikke har været sene afgrøder som roer eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst.”
Det er bare at komme i gang – nu.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i både diverse dagblade samt i landbrugspressen. Du kan eksempelvis se hjemmesideudgaverne fra Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad HER, HER og HER, mens Effektivt Landbrugs og Maskinbladets versioner findes HER og HER. Skribenten er tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug).