Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Den miljø-økonomiske vismand, Lars Gårn Hansen, der anbefaler en ensidig CO2-afgift på dansk fødevareproduktion (dvs. landbruget i Danmark), har på det seneste turneret med en advarsel mod en klimaafgift på fødevareforbruget. Han frygter, at fødevareproduktionen ikke sættes under tilstrækkeligt pres for at udvikle klimaeffektive produktionsmetoder. Han frygter også, at danske landmænd bare kan fortsætte med at eksportere fødevarer til udlandet.
Vismanden har tilsyneladende overset, at formålet med klimaindsatsen er at begrænse den globale udledning af klimagas. Tilsyneladende mener han, at det gælder om at udslette store dele af dansk fødevareproduktion, hvilket han da også forventer.
Ønskes mere import fra udlandet?
Hvis vismanden får sin vilje, skal der lægges en CO2-afgift på dansk landbrugsproduktion, som vil standse store dele af især dansk mælkeproduktion og oksekødproduktion.
Når forbrugerne fortsat køber mejeri- og kødprodukter, vil disse i større omfang blive importeret fra udlandet, hvor de vil være produceret uden afgift og med en større klimabelastning (danske produkter er blandt de mest klimavenlige), og oveni kommer transportbelastningen. Det virker ikke klogt.
En afgift i forbrugsleddet vil derimod understøtte målsætningen ved at straffe klimabelastende produkter – både danske og udenlandske – og dermed presse alle producenter til at producere mere klimaeffektivt.
Et klart valg
Vil man begrænse den globale udledning af klimagasser, skal man lægge afgiften på forbruget og dermed ramme klimabelastende produkter, men ikke klimavenlige produkter.
Vil man ødelægge dansk fødevareproduktion og samtidig forøge den globale udledning af klimagasser, skal man følge ”vismandens visdom”.
Forventeligt vil tidligere overvismand, Michael Svarer, der står i spidsen for udformningen af en CO2-afgift, tilgå emnet med større seriøsitet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs og Maskinbladets hjemmesideversioner HER og HER).
