Af faglig specialist Anne Smet Andersen, Bæredygtigt Landbrug
PFAS er forkortelse for per- og polyfluorerede alkylstoffer. Der er tale om mindst 4.000 og op til omkring 12.000 forskellige kemikalier. Et studie fra 2020 estimerede, at ca. 1.800 PFAS-stoffer er udbredt i anvendelse i mere end 200 brugskategorier. Det blev første gang brugt i 1949 af DuPont USA til vandafvisende teflon. I dag findes det overalt i industrien.
Stofferne har alle det til fælles, at de er opbygget af ekstremt stærke kulstof-fluor-forbindelser. De anvendes i et utal af produkter såsom brandskum, regntøj, slip-let-pander, træmaling og meget andet, fordi de skyer fedt og vand. Det er vigtigt at skelne mellem langkædet PFAS (over 4 C i kæde) og kortkædet PFAS. De PFAS, der er kortkædet, er ikke så farlige, fordi de ikke ophobes i fødekæden.
I landbruget er det specielt planteværnsmidler indeholdende perflourede karbon (PFAS-baserede midler), der er fokus på. I 2021 var der i alt 212 godkendte aktive stoffer i planteværnsmidler i DK, og af dem udgør 177 pesticidstoffer. Ud af de 177 er der 13 godkendte aktive stoffer, som indeholder PFAS-strukturer ifølge Miljøstyrelsen. Disse stoffer er alle blevet undersøgt for deres nedbrydning og påvirkning på miljøet, inden de bliver godkendte til brug i DK. De stoffer, der er godkendte i dag, bliver nedbrudt til TFA (trifloureddikesyre). TFA er et lille kortkædet stof, med kun 2 C-atomer i kæde. TFA er på listen over stoffer, som kan være problematiske – men man analyserer ikke for stoffet i alm. analysepakke for vandmiljø. Sandsynligvis fordi TFA ikke ophobes i fødekæder eller har særlig miljøpåvirkning.
Nedenfor er vist den kemiske struktur for trifluoreddikesyre (TFA)
TFA findes rigtig mange steder og forekommer naturligt fra undersøiske vulkaner i dybhavet. I havet er mængderne af TFA meget varierende, og der sker en overførsel fra havet til landet via fx havskum, som estimeres til ca. 4000 t pr. år (EFCTC, 2016 side 121).
Tabel 1: Jordprøver fra flere steder i verden Kilder: Behringer et al.,2021
TFA findes også i jorden langt fra havet, en stor tysk undersøgelse har analyseret jordprøver 4 forskellige steder i Tyskland og fundet, at i de øverste 30 cm jord er der mellem 0,35-2,4 ug pr kg jord (tabel 1). Andre steder i verden er der fundet tilsvarende mængder. Selv meget gamle jordprøver, helt tilbage fra 1865 i UK, er blevet undersøgt, og det viser, at det naturlige baggrundsniveau for TFA ligger på omkring 0,35-0,5 ug pr kg jord.
Men TFA er også menneskeskabt og bliver tilført jorden. Mængderne er steget betydeligt de seneste godt 150 år. De helt store kilder til TFA er f.eks. via air kondition i biler, tog, busser, lastbiler o.l., men også køleskabe, skum, opløsningsmidler og brandslukningsudstyr er store kilder til menneskeskabt TFA.
Hvor giftigt er TFA for miljø, dyr og mennesker?
TFA er ifølge Miljøstyrelsen ikke så farligt, at det skal med iblandt de 22 stoffer, som det danske vandmiljø analyseres for, og det er der en god grund til. Hvis man kigger på, hvor stor en mængde TFA, der skal til, for at 50 % af alger og dyr er påvirket (den røde boks), fx 237 mg/L, dvs. 237.000 ug/L, og tidligere så vi, at der var omkring 2,4 ug/kg i jorden. Der er ingen observeret effekt ved grønalgerne ved 2,5 mg/L, altså 2500 ug/L af TFA (blå boks) (tabel 2).
Tabel 2: Visser forskellige vandlevende dyr og planter, EC50: 50% er påvirket, NOEC: ingen observeret effekt Kilder: Behringer et al.,2021
I tabel 3 er vist, hvor store mængder af TFA, der er skadelige i de forskellige miljøer. Det ses, at med de nuværende koncentrationer i jorden på 2,4 ug/kg er der ikke langt til 4,7 ug TFA/kg tør vægt, hvor jordorganismer begynder at blive påvirket. Rovdyr (og mennesker) har ingen ophobning af TFA, da denne ikke ophobes gennem fødekæden. Mennesker skal spise 42 ug pr kg kropsvægt eller inhalere 2,67 mg pr m3 til 16 mg pr m3 TFA over længere tid, for at det kan være farligt, og det er meget usandsynligt at få så store mængder.
Tabel 3: Hvor store mængde af TFA der skal til for at forskellige miljøer er påvirket. Kilder: Behringer et al.,2021
Langkædet PFAS
Det er vigtigt at skelne mellem langkædet PFAS (over 4 C i kæde) og kortkædet PFAS. De kortkædede er ikke så farlige, fordi de ikke ophobes i fødekæden.
De bedst kendte af langkædede stoffer har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS og PFOA var tidligere meget udbredt i bl.a. brandskum, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. Fordi disse langkædede forbindelser er meget stærke, nedbrydes de meget langsomt i naturen, og de hober sig derfor op i organerne på dyr og i mennesker. Halveringstiden i kroppen regnes for PFOS at være på 5 år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedskemikalier.
Langkædet PFAS kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret. Flere langkædede PFAS-forbindelser mistænkes for at øge risikoen for kræft og hormonrelaterede sygdomme.
