Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
100.000 hektar, 600.000 hektar – nogen højere? Spørger jeg retorisk.
Årsagen er iltsvind og en forskerrapport (Second Opinion), der er på trapperne. De såkaldte grønne organisationer diskuterer livligt rapporten i medierne, selv om den altså stadig er klausuleret og fortrolig. Jeg skal derfor ikke kommentere på indholdet af Second Opinion.
Der er ifølge videnskaben tre hovedårsager til iltsvind: Temperatur, vind og vejr (blæst og mangel på samme) samt koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Så hvis vi nu bare reducerer kvælstofudledningen, så er iltsvind vel fortid? Men det er jo desværre bare ikke rigtigt, men i bedste fald meget usikkert, fordi tilstanden også kommer an på havtemperatur (og vind og vejr).
Husk hvad de internationale forskere sagde
Selv om landbruget reducerer eller helt lukker dansk landbrug, så kommer det nok ikke til at hjælpe i det samlede billede, og i den forbindelse skal jeg citere den internationale forskerevaluering fra år 2017, at[1]:
”[…]Panelet anbefaler at anvende de mekanistiske modeller til en bedre undersøgelse af, hvordan det væsentlige fænomen iltsvind kan kædes direkte sammen med krævede næringsstofreduktioner, før de anvendes i praksis til at vurdere den krævede næringsstofreduktion.[…]”
Forskerne siger det: Der bør ikke reduceres i landbrugets brug af kvælstof, før vi forstår årsagerne til iltsvind. Og det er aldrig blevet belyst. Den mekanistiske model, der faktisk er god og kan simulere mange gode ting, kan stadig ikke redegøre for iltsvind. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi fremskriver de forventede havtemperaturer (og vind og vejr), hvor meget batter det så, at landbruget reducerer eller helt ”lukker”?
Hvad hvis tiltagene ikke virker?
Spildevandet fortsætter lystigt (med masser af organisk materiale og fosfor), der er desuden masser af genbrug fra havbunden fra fortidens spildevand – for ikke at nævne trawl, klapning og al den anden forurening af havet.
Det er min anbefaling, at vi skal forstå problemet til bunds, før vi kaster landet ud i en fødevarekrise og økonomisk krise. Hvad hvis det ikke hjælper – eller kun hjælper meget lidt, og prisen er 100-200 milliarder kroner i erstatning plus det massive omsætningstab på mange milliarder årligt, fordi landbruget er ved at lukke?
Økonomiske konsekvenser
Ovenstående er kernen af det juridiske proportionalitetsprincip. Altså pligten til, at Folketinget vælger det mindst indgribende middel blandt egnede midler, og at midlet skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges.
Folketinget bør derfor (inden der tages jord ud af produktion) specifikt få undersøgt årsagerne til iltsvind med henblik på, at politikerne får en samlet plan, der også angår de økonomiske konsekvenser for landbruget og samfundet.
[1] Link: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/35/1828811/index.htm
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, se eksempelvis Effektivt Landbrugs onlineversion samt hjemmesideudgaven fra Maskinbladet).
