Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Jeg er en del af Second Opinion-arbejdsgruppen, og det kan jo undre, at Danmarks Naturfredningsforening stemmer med i koret i mediecirkusset om den rapport (Second Opinion), der i øvrigt er klausuleret og fortrolig. Jeg skal derfor undlade at kommentere på indholdet af Second Opinion.
Kvælstof omtales slet ikke…
Jeg kan dog ikke undlade at bemærke, at Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, bl.a. i P1 Orientering Morgen (27. september 2023) mener, at hele tre miljødirektiver er overtrådt. Og i Politiken den 29. september 2023[1], hvor hun bl.a. udtaler:
”Hvis vi ikke meget akut begynder at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget, frarøver vi vores børn muligheden for at opleve et levende og artsrigt havmiljø”.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er nitratdirektivet, vandrammedirektivet og habitatdirektivet overtrådt. Men hverken vandrammedirektivet eller habitatdirektivet omtaler kvælstof, faktisk henviser vandrammedirektivet til nitratdirektivet.
Valget var politisk, ikke juridisk eller videnskabeligt
Nitratdirektivet stiller krav om at udpege nitratsårbare zoner (underforstået, at det ikke er hele Danmark, der er nitratfølsomt). I Danmark valgte man alligevel den mest vidtgående implementeringsmodel, nemlig at hele Danmark skulle udpeges som nitratfølsomt. Det er et politisk valg, ikke et juridisk eller videnskabeligt valg. Da vandrammedirektivet kom i år 2001, var det herefter enkelt at gøre kvælstof (fra landbruget) til vandmiljøets fjende nr. et, men det gør ikke påstanden sand.
Nitratdirektivet udgør rammen for landbrugets brug af kvælstof. Efter nitratdirektivet gælder der et ligevægtsprincip, der betyder, at der skal være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens forventede kvælstofoptag. Og mht. miljøbeskyttelsen så gælder der et krav på 50 mg nitrat pr. liter (til grundvand og overfladevand), hvilket er ret uproblematisk at opfylde for landbruget. Det halter mere med at få tilstrækkeligt med gødning.
Flere andre årsager til iltsvind
Økosystemet er nogle steder brudt sammen. Det skyldes flere omstændigheder, bl.a. varmere vand (klimaforandringer), spildevand (med miljøfarlige stoffer), fosfor, trawl, klapning – den blå hylde er utvivlsomt behandlet stedmoderligt. Det kan dog dokumenteres, at det ikke er landbrugets kvælstof, der er årsagen til iltsvind og en eventuel dårlig tilstand ved de danske kyster.
Den juridiske konklusion er, at direktiverne ikke er overtrådt. Derfor vil jeg tillade mig at forudsige, at Danmarks Naturfredningsforening ikke kommer til at stævne staten, bl.a. fordi de ikke har en sag.
[1] Link: https://politiken.dk/indland/art9550358/%C2%BBIltsvindet-udvikler-sig-virkelig-hurtigt%C2%A
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, for eksempel på Maskinbladets hjemmeside).
