Folkestyrets skæbnestund

Regeringen vil ifølge eget udsagn ikke blande sig i, hvad danskerne spiser - men hvorfor blander Fødevarestyrelsen sig så?

r_debede_kurv1000

Af politisk direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

Det var befriende at høre statsminister Mette Frederiksen sige, at hun ikke vil blande sig i, hvad danskerne spiser.

Hun sagde det på Socialdemokratiets sommergruppemøde, hvor hun udtalte sig som partiformand, men hun er jo leder af regeringen, og når hun siger noget, er det regeringslederen, der udtaler sig. Og regeringslederen vil altså ikke blande sig i, hvad vi spiser.

Udtalelsen er interessant, for regeringen omfatter blandt andre en fødevareminister, som er chef for Fødevarestyrelsen, der stort ikke bestiller andet end at blande sig i, hvad folk spiser. Det er simpelt hen det, den er sat i verden for, og det gør den dygtigt ved at sikre, at vi ikke bliver syge af den mad, som vi vælger at købe.

Fokus på klima, ikke ernæring…

I nyere tid er denne statslige styrelse imidlertid begyndt at blande sig i, hvad vi vælger; altså i selve det valg, som statsministeren – og dermed regeringen – ikke vil blande sig i, og den gør det på det politisk/ideologiske plan med ”klimavenlige kostråd” og et klimamærke, der omvendt ikke må rumme noget om ernæring. Og den gør det med adskillige andre mærker, som den markedsfører med det sigte at ændre danskernes kostvaner. Fødevarestyrelsen udfolder altså på statens, dvs. på regeringens, vegne store bestræbelser for at blande sig i, hvad vi vælger at spise.

I et demokrati som det danske er hele ideen, at vi vælger nogle politikere, som lægger en linje, som embedsværket følger og understøtter. Hvis embedsværket selv begynder at formulere værdierne, så skrider hele samfundsmodellen og jo dermed demokratiet.

Husker I den kristelige miljøminister?

Det er imidlertid set før. I Poul Schlüters firkløverregering hed miljøministeren Christian Christensen og var fra Kristeligt Folkeparti, som han var ene om at repræsentere i regeringen.

Så han havde nok at se til, når han også skulle være partiets røst i alle mulige andre sammenhænge end lige miljøets, og så overlod han i meget vidt omfang til embedsmændene i departementet og styrelserne at drive og formulere miljøpolitikken. Når han fik spørgsmål fra folketingsmedlemmer og -udvalg, løs hans standardsvar: ”Jeg har forelagt spørgsmålet for [f.eks.] Miljøstyrelsen, der har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig.”. Resultatet blev en alt andet end borgerlig, endsige kristelig miljøpolitik. Det fik en brat ende, da Christian Christensen blev afløst af den radikale Lone Dybkjær, som til embedsmændenes bestyrtelse indledte med at forkynde, at nu var det hende, der bestemte.

Det gælder måske for enhver styreform, at der af og til sker nogle udskred. Det sker i hvert fald for demokratiet, der nemlig adskiller sig fra mere autoritære styreformer ved grundlæggende at stride mod den menneskelige natur, som i sig har en drift i retning af at betvinge andre mennesker.

Retter de folkevalgte ind efter administrationen?

Denne drift har demokratiet i kraft af intellektet i princippet hævet sig over ved gennem demokratiske valg at gøre ”undersåtternes” interesser bærende for den førte politik og dermed administrationens embedsførelse, men af og til går naturen jo over optugtelsen, og så opstår der et afgørende øjeblik: Får naturen lov dertil, eller bliver den sat på plads af optugtelsen, dvs. civilisationen? Hvis det ikke sker, kan folkestyret ikke eksistere.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om statsministeren retter ind efter statsadministrationen eller omvendt.

I marts i år talte Mette Frederiksen til Berlingske om ”velfærdssamfundets skæbnestund”. Nu handler det (igen) om hele vores samfundsordens.

(Indlægget har også været bragt som leder i Fødevaremagasinet. Skribenten har efterfølgende givet sin tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager samt foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker indenfor fødevareområdet og at arbejde for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark).

1 kommentar til “Folkestyrets skæbnestund”

  1. Det forekommer som direktør Torsten Buhl ikke er bekendt med at denne regering blander sig, og at tidligere regeringer har blandet sig i hvad vi spiser, blandt andet med Tilskud til modernisering af kvægstalde og tilskud til modernisering af slagtesvinestalde o.m.a.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top