Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Ida Auken argumenterer i flere medier med, at ”den fede kat”-syndromet viser, at landbruget skal have en CO2-afgift. Med det mener hun, at den fede kat ved, hvor maden bliver sat ud, og derfor gider den ikke lede efter nye jagtmarker.
Jeg synes, at syndromet peger tilbage på Ida Auken selv.
Ida Auken vil lægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Dansk landbrug bliver hermed det eneste land i verden, der bebyrdes med en sådan afgift, efter at New Zealand tidligere i år skrottede idéen.
Dansk landbrug skal konkurrere med alle disse andre lande. Konkurrere med andre nationer om at være miljø- og klima-frontløbere – og så vil Ida Auken belaste danske landmænd med et reb om benene i form af en afgift – så de ikke kan løbe.
Danske landmænd er langt i den reelle grønne omstilling – der arbejdes, bogstaveligt talt i døgndrift, for at komme endnu længere og for fløden til kaffen på Borgen. Det er de landmænd, Ida Auken vil straffe. Danske landmænd er innovative og omstillingsparate.
Man kunne spørge: Hvem er den fede kat – det omstillingsparate landbrug, der sælger sine varer over hele verden, eller den politiker, der slår med det eneste værktøj, hun kender, og som hun har brugt i årtier?
Ida Auken, tænk nu innovativt på fremtidens mad, og tænk på andre jagtmarker end afgifter.
Det er da helt korrekt, at den fede og magelige kat er prisgivet, når skålen med fløde en dag er væk. Men pas på, Ida Auken, at den skål, du drikker af og lægger afgifter på, ikke en skønne dag er væk, fordi den har dårligere betingelser end alle andre flødeskåle. Find nye veje, find samarbejdets veje – så vil du opleve et blomstrende grønt og klimavenligt landbrug, der producerer mad til verden.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen, se eksempelvis versionen fra www.randersidag.dk plus onlineudgaven fra Maskinbladet).
